Da krigen i Ukraine brød ud, tog Iryna Makukha, en 46-årig søster der er single, hen til togstationen i Kharkiv. Hun var nået frem til at det sikreste for hende var at forlade landet. Der var så stort kaos på stationen at folk bare prøvede at komme ind i det nærmeste tog uden nødvendigvis at vide hvor det gik hen. Det tog Iryna kom med, havde barrikaderede vinduer for at beskytte passagererne mod angreb. Det var først da toget havde forladt perronen, at Iryna fandt ud af at hun var på vej til Slovakiet.

Iryna bor nu i Tjekkiet. Hun ankom til hovedstaden, Prag, den 3. marts 2022. Hun har fået et rengøringsjob, og hun deler en lejlighed med to andre ukrainske søstre der også er flygtninge. Hun er ved at lære tjekkisk og har genoptaget heltidstjenesten, som har været omdrejningspunktet i hendes liv de sidste 20 år.

“Jeg har virkelig mærket hvordan Jehova har taget sig af mig gennem sit folk. Det har styrket min tro enormt meget,” siger Iryna.

Næsten 23.000 af vores brødre og søstre har taget beslutningen om at flygte til andre lande. De der vælger at slå sig ned i et andet land, finder måske et mere sikkert område at bo i, men deres liv er bestemt ikke uden udfordringer. De bliver nødt til at finde nyt arbejde, ny bopæl, skaffe de nødvendige juridiske dokumenter og finde skole til deres børn, alt imens de skal lære et nyt sprog. Det der hjælper dem i den her meget svære tid, er deres åndelige rutine og den kærlighed de bliver vist af brodersamfundet.

Familien Perceac, bestående af Anatoli, Olena og 17-årige Alina, har startet et nyt liv i Rumænien efter at bomber ødelagde dele af det område de boede i i Mykolajiv oblast i Ukraine. Familien flyttede den 6. marts 2022. Fordi Anatoli er statsborger i Moldova, kunne han tage sin familie med til Rumænien. Olena siger at det at flytte til et andet land er som “at tage et træ op af jorden med dets rødder og plante det et helt andet sted”.

Med hjælp fra de rumænske brødre og søstre har familien Perceac nu fået deres helt egen lejlighed. Både Anatoli og Olena har fået arbejde, og Alina har haft mulighed for at fortsætte sin skolegang i Ukraine online.

Deres trosfæller i Rumænien hjælper dem ikke bare med at få dækket deres materielle behov, men tager sig også af de følelsesmæssige og åndelige behov. De bruger regelmæssigt tid sammen med familien så de ikke føler sig alene i et fremmed land. Olena og Alina lærer rumænsk ved at bruge appen JW Language og ved at følges med deres nye menighed i tjenesten. Anatoli lærte rumænsk som barn.

“Vi har mærket hvordan Jehova har hjulpet os lige fra begyndelsen,” siger Anatoli. “Og vi har set Jehovas kærlighed gennem organisationen og vores brødre og søstre.”

Alina Havryljuk, der var blevet enke allerede før krigen, og hendes 16-årige søn, Vladyslav, kom til Suwałki i Polen fra Vinnytsja i Ukraine den 27. februar. “Jeg spekulerede en del over hvor min søn og jeg skulle bo, og hvordan vi skulle klare os. Men jeg var også sikker på at Jehova nok skulle tage sig af os,” siger hun.

Alina, der er 37 år, begyndte straks at søge efter et arbejde, og det var vigtigt for hende at det ikke gik ud over møderne. Hun fandt et job som rengøringsassistent på en skole. Alina siger: “Det vigtigste ved det her job er at det giver mig mulighed for at være mere med i forkyndelsen og forsørge min familie.”

Alina og Vladyslav er ved at lære polsk og er faste hjælpepionerer i en polsk menighed. Vladyslav er også begyndt i gymnasiet.

Vores ukrainske brødre og søstre oplever kæmpe udfordringer og forandringer, men Jehova fortsætter med at give dem den kraft som er ud over det normale. De oplever sandheden i ordene i 2. Korinther 4:8: “Vi er presset fra alle sider, men har ikke så lidt plads at vi slet ikke kan røre os. Vi er usikre, men ikke helt uden udvej.”