16. MAJ 2017
GLOBALE NYHEDER
Jehovas Vidner påbegynder rækken af regionalstævner
NEW YORK – Den 19. maj 2017 påbegynder Jehovas Vidner deres række af tredagesstævner, der i år har temaet “Giv ikke op!” Stævnerne vil blive afholdt på forskellige lokaliteter over hele jorden og vil fortsætte indtil begyndelsen af 2018. Som de tidligere år vil Vidnerne deltage i en global kampagne hvor de personligt inviterer folk der ikke er Jehovas Vidner, til at overvære stævnet.
Det er gratis at overvære stævnet, og der vil ikke være pengeindsamlinger. “Næsten 13 millioner jorden over overværede sidste års stævne,” siger David A. Semonian, der er talsmand for Jehovas Vidner på deres hovedkontor i Warwick, New York. “Vi håber at der kommer endnu flere i år.”
Programmet består af 52 dele, deriblandt korte foredrag, interviews og små videoer. Desuden vil der hver eftermiddag blive vist en del af en film i tre dele der har titlen Husk på Lots hustru. Tid og sted for hvert stævne findes på Jehovas Vidners officielle hjemmeside, jw.org. Medier kan kontakte Jehovas Vidners lokale afdelingskontor for at få flere oplysninger, deriblandt navnet på en lokal presseansvarlig som kan kontaktes hvis man vil dække stævnet.
“Udfordringer i livet kan berøve os vores indre fred og endda få nogle til at overveje at give op,” siger David A. Semonian. “Dette års stævne vil gavne både Jehovas Vidner og andre fordi det vil hjælpe enkeltpersoner til ikke bare at holde ud, men også til at klare udfordringer på en god måde.”
Presseansvarlige:
Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, tlf. +1-845-524-3000
Danmark: Dag-Erik Kristoffersen, tlf. +45 59 45 60 00