6. MARTS 2018
GLOBALE NYHEDER
Jehovas Vidner går i gang med årlig kampagne for at invitere til højtiden til minde om Jesus’ død
Den 3. marts 2018 gik Jehovas Vidner i gang med en global kampagne for at invitere til Herrens aftensmåltid, også kendt som højtiden til minde om Jesus’ død. For Jehovas Vidner er det årets vigtigste begivenhed, og den 31. marts vil de afholde højtiden i over 240 lande. Invitationen indbyder også til et særligt offentligt foredrag der vil blive holdt i ugen fra den 19. marts. Foredraget har titlen: “Hvem er Jesus?”
David A. Semonian, der er talsmand for Jehovas Vidner, siger: “I 2017 var der over 20 millioner til stede ved mindehøjtiden, og ud af dem var der omkring 12 millioner som ikke var Jehovas Vidner. Så denne højtid er ikke kun vigtig for Jehovas Vidner men også for millioner af gæster i hele verden. Vores mål er at så mange som muligt skal have en invitation til at overvære mindehøjtiden i nærheden af hvor de bor.”
Presseansvarlig:
Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, tlf. +1-845-524-3000