Gå direkte til indholdet

Bror Chávez og López taler med nogle ansatte fra Brandstation 4 i Coatepeque, Guatemala

23. DECEMBER 2019
GUATEMALA

Politi og brandmænd i Guatemala bliver undervist i Bibelen

Politi og brandmænd i Guatemala bliver undervist i Bibelen

I maj 2019 gav myndighederne i Guatemala godkendelse til at vores brødre kunne afholde bibelske workshops for ansatte på politi- og brandstationer. Indtil videre har 450 politibetjente og brandmænd overværet disse workshops, som afholdes i byerne Coatepeque, Colomba Costa Cuca, Malacatán og San Rafael Petzal.

Politibetjente tager publikationer fra en litteraturvogn efter en workshop i Colomba Costa Cuca, Guatemala

Juan Carlos Rodas, en ældste som er med til at undervise på disse workshops, fortæller: “I mere end 15 år har Jehovas Vidner afholdt bibelkurser med indsatte i tre forskellige fængsler i Guatemala. De ansatte i fængslerne har lagt mærke til at de indsatte som studerede Bibelen med os, havde foretaget positive forandringer i deres personlighed. Så de foreslog at vi tilbød de ansatte på politi- og brandstationer en lignende bibelsk undervisning.”

Under ledelse af Afdelingskontoret i Centralamerika bliver disse workshops afholdt to gange om ugen og varer omkring 15 minutter. De kommer blandt andet ind på hvordan man kan få et bedre forhold til andre, hvordan man kan bruge sin myndighed på en god måde, og hvordan man kan arbejde sammen som et team. Brødrene der underviser, tilbyder relevant litteratur, viser film fra vores hjemmeside og forklarer hvordan man finder svar på forskellige ting ved hjælp af appen JW Library.

For Jehovas Vidner er det et stort privilegium at kunne afholde workshops for politibetjente og brandmænd. Vi håber at de vil blive ved med at få stor gavn af den praktiske visdom der findes i Bibelen. – 2. Timotheus 3:16.