Gå direkte til indholdet

28. MARTS 2019
INDONESIEN

Kraftige oversvømmelser i Indonesien

Kraftige oversvømmelser i Indonesien

Den 16. marts 2019 blev den østlige del af provinsen Papua i Indonesien ramt af voldsomme regnskyl. Det resulterede i kraftige oversvømmelser der dræbte mere end 100 mennesker og skyllede adskillige hjem væk.

Afdelingskontoret i Indonesien melder at mange af vores brødre i byen Sentani, der ligger i provinsen Papua, er blevet berørt af katastrofen. En af vores brødre mistede sørgeligt nok livet da hans hjem blev revet væk af oversvømmelsen. Tre andre hjem der tilhører Jehovas Vidner, er blevet slemt beskadiget. Over 40 forkyndere er blevet evakueret, hvoraf de fleste lige nu bor hos deres trosfæller. Der er blevet oprettet en nødhjælpskomité der skal organisere nødhjælpsarbejdet. Desuden har repræsentanter for Afdelingskontoret og den lokale kredstilsynsmand besøgt de berørte områder for at give åndelig opmuntring og trøst. De vurderer også hvor meget nødhjælp der er behov for.

Vi tænker på alle vores brødre og søstre som er berørt af denne katastrofe, og har dem med i vores bønner. Vi ser frem til at Jehova meget snart vil “opsluge døden for evigt” og “tørre tårerne af alle ansigter”. – Esajas 25:8.