Gå direkte til indholdet

14. JANUAR 2020
INDONESIEN

Voldsomme oversvømmelser i Jakarta

Voldsomme oversvømmelser i Jakarta

Den 31. december 2019 faldt der næsten 380 millimeter regn i Jakarta i Indonesien, og det anslås at cirka 100 af vores brødres og søstres hjem blev oversvømmet. Nogle af hjemmene stod 1,5 meter under vand.

Ingen af vores brødre og søstre mistede livet eller kom til skade, men mange måtte midlertidigt forlade deres hjem, og andre var tvunget til at søge sikkerhed der hvor de var. Nogle af de bygninger der bliver brugt som mødesale, fik mindre skader. Lokale ældste har organiseret hjælp og sørget for mad og vand til dem der har brug for det. Desuden har kredstilsynsmænd besøgt dem der er blevet ramt af katastrofen, for at give trøst og opmuntring ud fra Bibelen. Der er blevet oprettet to nødhjælpskomitéer som vil vurdere behovet for yderligere hjælp.

Oversvømmelserne har ikke sat en stopper for Jehovas Vidners åndelige rutiner, og det til trods for at nogle familier har måttet rejse gennem oversvømmede områder for at komme til midtugemødet. Bror Daniel Purnomo fra Afdelingskontorets Udvalg i Indonesien siger: “Selvom det her er den værste oversvømmelse i Jakarta i mange år, har vores brødre og søstre ikke mistet modet. Den har tværtimod motiveret dem til at hjælpe hinanden og vise hinanden kristen kærlighed.”

Vi glæder os virkelig til den dag hvor naturkræfterne ikke længere vil forårsage skade. – Markus 4:39.