Gå direkte til indholdet

2. OKTOBER 2018
INDONESIEN

Jordskælv og tsunami hærger Sulawesi, Indonesien

Jordskælv og tsunami hærger Sulawesi, Indonesien

Fredag den 28. september ramte et jordskælv der målte 7,5 på Richterskalaen, den indonesiske ø Sulawesi. Som følge af jordskælvet og en efterfølgende tsunami har 1.300 mennesker mistet livet, hvoraf størstedelen boede i byen Palu på Centralsulawesi.

Afdelingskontoret i Indonesien, som ligger i Jakarta, melder at ingen af de 80 forkyndere der bor i det berørte område, har mistet livet. Nogle få af forkynderne kom til skade og måtte behandles på et hospital. Én brors hjem blev ødelagt, og flere andre forkynderes hjem har fået store skader. Den bygning menigheden i Palu holder deres møder i, er også blevet beskadiget.

Afdelingskontorets Kontor for Nødhjælp samarbejder med kredstilsynsmanden og de nærliggende menigheder om at koordinere nødhjælpsarbejdet. Forkynderne i det berørte område har begrænset med mad, vand og andre fornødenheder, og derfor har afdelingskontoret arrangeret at tre menigheder skal sørge for at brødrene i Palu får disse ting. Lokale ældste tager sig af forkyndernes åndelige, følelsesmæssige og fysiske behov. Et medlem af Afdelingskontorets Udvalg, tilsynsmanden for Bygge- og Projekteringsafdelingen og kredstilsynsmanden vil også besøge forkynderne i området for at trøste og støtte dem.

Vi beder for vores brødre og søstre i Indonesien og ved at Jehova vil fortsætte med at være deres “tilflugt og styrke” i disse svære tider. – Salme 46:1.