Ligesom de fleste lande i verden i dag anerkender Italien borgernes ret til at afvise at udføre militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Men sådan har det ikke altid været. Det er især takket være den høje pris Jehovas Vidner var villige til at betale, at Italien har anerkendt det som en grundlæggende menneskerettighed.

I Italien var der værnepligt i flere årtier efter Anden Verdenskrig. I 1946, lige efter krigen, var der kun 120 Jehovas Vidner i hele landet. Men efterhånden som der kom flere til, steg antallet af unge mænd der nægtede at udføre militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Deres standpunkt var baseret på bibelske principper om neutralitet, fredsommelighed og kærlighed til sine medmennesker.

I en undersøgelse foretaget for nylig af Afdelingskontoret i Italien kom det frem at mindst 14.180 af de brødre der blev idømt fængselsstraffe for at nægte militærtjeneste, stadig er i live. Disse brødre blev i alt idømt 9.732 års fængsel, for de flestes vedkommende fra slutningen af 1960’erne til slutningen af 1990’erne.

Sergio Albesano, en historiker i Torino, Italien, med speciale i antimilitarisme, har sagt at Jehovas Vidner udgjorde “langt størstedelen af de unge der sad i fængsel fordi de ikke ville udføre militærtjeneste”. Han tilføjede at disse unge mænds klippefaste overbevisning “var med til at sætte fokus på problemet i den offentlige debat”.

Den tidligere premierminister Giulio Andreotti besluttede mens han var Italiens forsvarsminister i 1960’erne, at mødes med nogle af de Jehovas Vidner der sad fængslet, for at prøve at forstå hvorfor de ikke ville gå ind i militæret. Han skrev senere: “Jeg var imponeret over deres klare religiøse overbevisning og stærke beslutning om ikke at involvere sig i nogen som helst politiske spørgsmål. Der var en grund til at de var villige til at udstå årelange fængselsstraffe og blev ved med at nægte at bære uniform.”

Den første lov der anerkendte retten til at nægte militærtjeneste, blev indført i 1972. Loven gav rum for at udføre alternativ, civil tjeneste, men desværre sorterede det stadig under militæret, hvilket vores brødre ikke kunne acceptere.

Den 8. juli 1998 vedtog den italienske regering en ny lov hvori det fremgik at den alternative, civile tjeneste blev udført uafhængigt af militæret, og den var derfor acceptabel for Jehovas Vidner. I august 2004 vedtog Italien en lov der afskaffede værnepligten med virkning fra januar 2005.

Blandt de adskillige eksperter der krediterer Jehovas Vidner for denne udvikling i italiensk lovgivning, er Sergio Lariccia, der er advokat og professor emeritus i jura ved Sapienza-universitetet i Rom. Han sagde: “I en tid hvor højtstående feltpræster betegnede militærnægtelse som ‘en hån mod fædrelandet, en holdning der intet havde at gøre med det kristne bud om at elske sit medmenneske, og et udtryk for fejhed’, bidrog mange Jehovas Vidners faste standpunkt til lovgivningens og samfundets udvikling i Italien.”

Vores brødres beslutning havde ikke kun indflydelse på Italiens retssystem. Flere fængselsvagter blev Jehovas Vidner efter at have lagt mærke til hvordan de Jehovas Vidner der var indsat i fængslet, opførte sig. En af dem, Giuseppe Serra, erindrer: “De unge Jehovas Vidners opførsel fik mig til ... at begynde at studere Bibelen.” Han blev et af Jehovas Vidner i 1972. (Se boksen herunder).

Vi glæder os over at have både flere generationer af brødre og deres familie i Italien, samt mange andre i vores globale brodersamfund, der så modigt har overholdt buddet om ikke at “blive oplært til krig”. – Esajas 2:4.