1. OKTOBER 2019
ITALIEN
Italiens Højesteret giver lige rettigheder til forældre i forbindelse med religiøs oplæring af deres barn
Den 30. august 2019 blev der ved kassationsdomstolen i Rom, den højeste retsinstans i Italien, afsagt en betydningsfuld dom i en sag om forældremyndighed og forældrenes rettigheder. Dommen opretholder morens ret til som Jehovas Vidne at oplære sit mindreårige barn i sin religiøse overbevisning.
Faren, der er separeret fra moren, er ikke er et af Jehovas Vidner og insisterede på at barnet udelukkende skulle oplæres i hans religiøse overbevisning. To lavere domstole afsagde dom i farens favør fordi de mente at det ville “forvirre drengen” at blive oplært i en anden religion. Disse afgørelser gjorde det svært for moren at oplære sin søn i hendes religion, selvom hun egentlig har ret til det. Højesteretten omstødte de lavere domstoles afgørelser og opretholdt den mindreåriges ret til at have “et ligeværdigt forholdt til begge forældre”. Retten understregede også at alle trossamfund har “samme rettigheder ifølge loven”, og fordømte de lavere domstole for at have “handlet fordomsfuldt” mod Jehovas Vidner. I afgørelsen lød det også at hvis der skulle opstå uoverensstemmelser mellem forældre i forbindelse med den religiøse oplæring af deres børn, har en dommer ikke ret til at afgøre hvilken religion der er bedst.
Vi håber at denne højesteretsafgørelse vil danne præcedens i fremtidige sager om forældremyndighed i Italien. Det vil uden tvivl være til gavn for forældre der gør deres bedste for at “opdrage og tilskynde [deres børn] sådan som Jehova ønsker”. – Efeserne 6:4.