Gå direkte til indholdet

Søstre deltager i den særlige kampagne i Osaka (til venstre) og Tokyo (øverst og nederst til højre).

30. JULI 2024
JAPAN

Jehovas Vidner fra syv forskellige lande deltager i særlig forkynderkampagne i Osaka og Tokyo i Japan

Jehovas Vidner fra syv forskellige lande deltager i særlig forkynderkampagne i Osaka og Tokyo i Japan

Fra 13. maj til 2. juni 2024 deltog tusindvis af Jehovas Vidner fra Japan i en særlig forkynderkampagne i storbyerne Osaka og Tokyo. Derudover kom der omkring 350 fra Australien, Canada, Frankrig, New Zealand, Sydkorea, Tyskland og USA for også at være med.

I alt bor der over 15 millioner mennesker i Tokyo og Osaka. Under kampagnen arbejdede lokale forkyndere sammen med brødre og søstre fra andre lande i forkyndelsen. De fik mange gode samtaler og oprettede flere bibelstudier.

En søster fra Australien forkynder sammen med en søster fra Japan.

Mens en søster stod ved en af vores litteraturvogne, bad hun til Jehova om at hun måtte møde en der havde lyst til at få et bibelstudie. Kort efter kom en mand hen og sagde at han gerne ville lære mere om Bibelen. Han talte primært kinesisk, så søsteren arrangerede at en lokal bror der også taler kinesisk, kunne besøge ham. Kun to dage efter var manden med til sit første møde.

En søster mødte en dame fra hus til hus og viste hende videoen Hvorfor studere Bibelen? Efter at have set den sagde kvinden: “Det er lige præcis de spørgsmål jeg har spekuleret over!” Hun sagde med glæde ja tak til et bibelstudie og tog med til det næste møde.

Honmachi Menighed i Osaka byder brødre og søstre fra andre lande velkommen inden kampagnen.

Brødrene og søstrene der deltog i kampagnen, blev også meget opmuntret af at mærke den kærlighed og enhed der kendetegner vores globale åndelige familie. Aika, en 20-årig søster fra Tatsuno i Japan, sagde: “Det har været en fantastisk oplevelse. Jeg er så taknemmelig mod Jehova for at jeg fik lov til at være med.” En lokal ældste der hedder Akihiro, tilføjede: “Det var utroligt opmuntrende at arbejde sammen med brødre og søstre fra andre lande. Det har givet os endnu større glæde ved tjenesten.”

Vi er meget glade for at så mange brødre og søstre “[mødte] villigt frem”, både fra lokalområdet og fra andre lande, og lovpriste Jehova i den særlige kampagne. – Salme 110:3; Ezra 3:11.