13. SEPTEMBER 2018
JAPAN
Tyfonen Jebi rammer Japan
Tirsdag den 4. september 2018 blev det vestlige Japan ramt af en tyfon der er blevet beskrevet som den kraftigste tyfon der har ramt landet i mere end to årtier. Myndighederne beordrede en omfattende evakuering, og som forventet gjorde den voldsomme tyfon stor skade.
Afdelingskontoret i Japan melder at der ikke døde nogen Jehovas Vidner. Men mindst 15 brødre og søstre kom til skade, og mindst 538 hjem er blevet beskadiget. Ifølge en foreløbig vurdering er 44 rigssale desuden blevet beskadiget.
Nødhjælpskomitéerne i Osaka og Sakai samarbejder om nødhjælpsarbejdet, deriblandt reparation af de beskadigede huse samt det vigtige hyrdearbejde.
Vi er taknemmelige for at Jehova ser de vanskeligheder vores trosfæller kommer ud for, og at han støtter dem gennem vores brodersamfund. – Salme 34:19.