Gå direkte til indholdet

21. DECEMBER 2017
KASAKHSTAN

Kasakhstans højesteret afviser Tejmur Akhmedovs appel

Kasakhstans højesteret afviser Tejmur Akhmedovs appel

Den 4. december 2017 afviste højesteretten i Kasakhstan Tejmur Akhmedovs appel af den uretfærdige dom han havde fået for såkaldt ulovlig religiøs aktivitet. I virkeligheden var der i den pågældende situation blot tale om at han fortalte andre om sin personlige religiøse overbevisning. Akhmedov har siddet fængslet siden den 18. januar 2017, hvor han blev anholdt efter at være blevet ført bag lyset af det hemmelige politi. I maj måned blev han kendt skyldig ved en distriktsdomstol og idømt en fængselsstraf på fem år. Dommen blev stadfæstet ved en appeldomstol den 20. juni 2017.

Da højesteretten skulle behandle appellen, valgte man at ignorere den nylige afgørelse af FN’s arbejdsgruppe vedrørende vilkårlig tilbageholdelse og fængsling, som konstaterede at Kasakhstan uretmæssigt har tilbageholdt Akhmedov og krænket hans ret til religionsfrihed. Til trods for at Akhmedov har store problemer med helbredet, holder han fast ved sin tro og stoler helt og fuldt på Gud. Han er taknemmelig for alt det der bliver gjort for at hjælpe ham, selvom indsatsen indtil videre ikke er lykkedes. Og han sætter stor pris på at hans trosfæller jorden over fortsat beder til Gud om at han må blive løsladt.