Gå direkte til indholdet

26. JANUAR 2017
KASAKHSTAN

Kasakhstans myndigheder arresterer og fængsler et af Jehovas Vidner på grund af opdigtede anklager

Kasakhstans myndigheder arresterer og fængsler et af Jehovas Vidner på grund af opdigtede anklager

Den 18. januar 2017 arresterede og fængslede Kasakhstans sikkerhedstjeneste Tejmur Akhmedov for at tale med andre om sin tro. I løbet af maj og juni 2016 inviterede syv mænd Tejmur hen til en lejlighed og hævdede at de var interesseret i Jehovas Vidners tro. De mødtes også hos Tejmur senere på året. Uden at Tejmur vidste det, filmede mændene deres samtaler.

På baggrund af disse fredelige religiøse drøftelser blev Tejmur anklaget for “tilskyndelse til religiøse stridigheder” og for at “advokere [religiøs] overlegenhed”. Han er varetægtsfængslet i 60 dage, og hvis han bliver dømt skyldig, kan han forvente mellem 5 og 10 års fængselsstraf.

Tejmur er 60 år, er gift og har alvorlige helbredsproblemer. Hans advokat forventer at hans appel bliver hørt i ugen fra den 23. januar 2017.