Den 29. oktober 2015 fastholdt et appelpanel på tre dommere ved distriktsdomstolen i Osj at to Jehovas Vidner, Oksana Koriakina og hendes mor, Nadezjda Sergienko, skulle løslades. Anklageren havde falskeligt beskyldt kvinderne for at have bedraget lokale indbyggere i Osj mens de udførte deres religiøse aktiviteter.

I marts 2013 arresterede politiet Oksana Koriakina og Nadezjda Sergienko på grundlag af opdigtede anklager. Kvinderne havde klare beviser, støttet af øjenvidneudsagn, som viste at de var uskyldige. Alligevel fortsatte kriminalpolitiet sin efterforskning, og byretten i Osj satte Oksana og Nadezjda i husarrest mens de ventede på at deres sag kom for retten.

Byretten i Osj konkluderede senere at den indledende efterforskning af Oksana og Nadezjdas sag bevidst og ulovligt var blevet fordrejet, og at efterforskerne havde begået “adskillige procedurefejl”. For eksempel undersøgte efterforskerne først det ene af “gerningsstederne” fire måneder efter at den påståede forbrydelse var begået, og de gjorde ikke noget for at indsamle bevismateriale som støtte for anklagerne. De begik så store proceduremæssige fejl i forbindelse med at de anklagede skulle identificeres, at resultaterne senere blev stemplet som ugyldige. Under hele efterforskningen og retssagen blev de såkaldte ofre ved med at ændre vidneudsagn.

Dommeren konkluderede at de såkaldte ofre havde fordomme mod Jehovas Vidner, og at grunden til at efterforskerne havde behandlet Oksana og Nadezjda dårligt, var at “de var medlemmer af Jehovas Vidners religiøse organisation”. For eksempel ransagede man flere måneder efter kvindernes hjem for såkaldt forbudt religiøs litteratur, selvom dét de var anklaget for, var svindel. Efterforskerne fandt intet.

Mens Oksana og Nadezjda sad i husarrest og ventede på at deres sag kom for retten, kunne de ikke forlade byen Osj uden først at få de lokale myndigheders tilladelse. I de timer hvor de havde udgangsforbud, var de spærret inde i deres hjem – en stor belastning for begge kvinder. I over to år var Oksana og Nadezjda tvunget til at blive hjemme i timerne med udgangsforbud, hvilket i høj grad begrænsede deres daglige gøremål og religiøse aktiviteter.

For Nadezjda var det desuden meget svært at få arbejde fordi myndighederne havde konfiskeret hendes pas. Da hun blev syg, kunne hun på grund af udgangsforbuddet ikke forlade sit hjem for at tage på hospitalet og blive behandlet. Oksana måtte søge dommerens tilladelse for at få lov til at rejse ud af byen Osj sammen med sin mand. Hun og hendes mand var under et stærkt psykisk pres og havde mange søvnløse nætter hvor de spekulerede på hvordan sagen ville ende.

Den 7. oktober 2014 frikendte byretten i Osj Oksana og Nadezjda fordi der “ikke var nogen beviser på deres skyld”. Men anklagerens gentagne appeller forsinkede processen i yderligere et år, hvilket gjorde at deres husarrest blev forlænget indtil sagen blev behandlet ved appelretten i oktober 2015.

Den 29. oktober 2015 stadfæstede de tre dommere i appelpanelet ved distriktsdomstolen i Osj rettens afgørelse. Appelretten afgjorde at “[anklagerens] påstande og grundlaget for anken ikke blev bevist under retssagen”. Appelretten stadfæstede at Oksana og Nadezjda ikke var skyldige, og krævede at de øjeblikkeligt blev løsladt fra deres husarrest. Retten konkluderede også at Oksana og Nadezjda er berettiget til at få kompensation for de økonomiske tab de har lidt under den uretfærdige retsforfølgelse.

Oksana sagde: “Min mor og jeg er lettede over at retten frikendte os, og at vi ikke længere er i husarrest. Vi glæder os til at få vores fulde frihed tilbage og nyde livet sammen med vores familie og venner og til igen at kunne engagere os helt i vores religiøse aktiviteter.”

Oksana, Nadezjda og andre Jehovas Vidner i Kirgisistan er taknemmelige for at domstolene gennemskuede at de lokale embedsmænd i Osj havde ladet sig lede af religiøse fordomme, og for at man valgte at respektere loven. De håber at denne afgørelse vil føre til at de lokale myndigheder vil anerkende Jehovas Vidners forfatningssikrede religionsfrihed og give dem juridisk anerkendelse i det sydlige Kirgisistan.