Gå direkte til indholdet

Forkyndersituation i Malta før pandemien

7. FEBRUAR 2022
MALTA

Jehovas Vidner er nu registreret som trossamfund i Malta

Jehovas Vidner er nu registreret som trossamfund i Malta

Et nyt juridisk selskab der hedder Jehovas Vidner i Malta (JW-Malta), er blevet registreret som en organisation. JW-Malta fik sit registreringsbevis den 28. december 2021.

Jehovas Vidner har været i Malta siden 1970’erne. Men i flere årtier har menighederne måttet klare sig med nærmest ingen form for juridisk anerkendelse. Det har gjort det meget svært for menighederne at eje fast ejendom eller bare at få en bankkonto. I 1994 blev International Forening for Bibelstudium (IBSA) godkendt som et uregistreret samfund i Malta. Men det gav kun IBSA nogle ganske få rettigheder. Registreringen af JW-Malta gør det meget lettere for landskontoret og menighederne i Malta at få alting til at fungere på en god måde.

Bror Joe Magri, der er medlem af landsudvalget i Malta, siger om registreringen: “Det har været trosstyrkende at se hvordan Jehova har hjulpet os med at blive registreret. Han har sørget for hjælp til os fra brødre i de juridiske afdelinger i Storbritannien og på Hovedkontoret, og det har fået det til at lykkes. Vi er utroligt glade for at vi nu kan fremme Rigets interesser og prise Jehova endnu mere efter at vi har fået godkendt det her juridiske selskab der bærer hans navn.”

Et skilt med teksten “JW-Malta” over indgangen til landskontoret i Malta

Der er på nuværende tidspunkt over 800 Jehovas Vidner i Malta som tjener i 11 forskellige menigheder. For næsten 2.000 år siden “forkyndte [Paulus] Guds rige” på Malta, og vi glæder os over at forkyndelsen kan fortsætte “uden at blive hindret”. – Apostlenes Gerninger 28:1, 30, 31.