8. NOVEMBER 2019
MEXICO
Et Jehovas Vidne dræbt under heftige skyderier i Culiacán, Mexico
Den 17. oktober 2019 foregik der et voldsomt skuddrama hvor politiet og mexicanske sikkerhedsstyrker kæmpede mod svært bevæbnede medlemmer af et narkokartel i Culiacán, Sinaloa, Mexico, en by med næsten 1 million indbyggere. I de timer skyderierne stod på, blev større veje blokeret, biler blev sat i brand, og indsatte slap ud af et nærliggende fængsel. Ifølge rapporter blev mindst 14 personer dræbt. Til vores store sorg har Afdelingskontoret i Centralamerika meddelt at en af vores brødre, Noé Beltrán, var blandt de dræbte.
Bror Beltrán, en 39-årig far til tre, var på arbejde da han blev ramt af en vildfaren kugle. De lokale brødre og søstre og kredstilsynsmanden giver åndelig trøst og opmuntring til hans kone, Rocío, og deres små børn.
I Culiacán er der 80 menigheder og over 7.000 forkyndere. Under skyderierne måtte nogle menigheder foretage midlertidige justeringer i forbindelse med midtugemødet og samlinger. Nogle brødre og søstre lyttede til mødet hjemmefra. Kredstilsynsmændene sørger for at der bliver aflagt hyrdebesøg hos alle som oplevede det skræmmende og uventede voldsudbrud.
Det gør os virkelig ondt at høre om bror Beltráns tragiske død, og vi beder Jehova om fortsat at støtte søster Beltrán og deres børn. Vi længes efter den tid hvor verden vil være fyldt med fred, og hvor mennesker i stedet for at sørge vil være “ude af sig selv af glæde”. – Markus 5:42.