18. AUGUST 2023
MOZAMBIQUE
Matthæusevangeliet udgivet på phimbi
Den 13. august 2023 frigav bror Charles Fonseca, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Mozambique, Bibelen – Matthæusevangeliet på phimbi. Det er den første bibelbog der nogensinde er blevet oversat til phimbi. Frigivelsen fandt sted ved regionalstævnet “Vær tålmodig!” der blev holdt i landsbyen Fingoe. De 3.055 tilstedeværende kunne alle få et trykt eksemplar af bibelbogen, og den kunne også downloades i elektronisk format.
Phimbi tales hovedsageligt i den vestlige del af Tete, en provins i Mozambique der grænser op mod Zambia. Det anslås at der er over 100.000 der taler phimbi. I Mozambique er der 897 forkyndere i 20 phimbisprogede menigheder og 2 grupper. En repræsentant for Afdelingskontoret i Mozambique siger: “Vi er så lykkelige for at vores brødre og søstre der taler phimbi, nu har Matthæusevangeliet på deres eget sprog!”
Den fantastiske gave de brødre og søstre der taler phimbi, har fået, forsikrer dem om at alle de skønne løfter Jesus har givet, vil gå i opfyldelse. – Matthæus 5:5.