Gå direkte til indholdet

15. NOVEMBER 2016
NEW ZEALAND

New Zealand ramt af kraftigt jordskælv og hundredvis af efterskælv

New Zealand ramt af kraftigt jordskælv og hundredvis af efterskælv

Natten til mandag den 14. november 2016 ramte et jordskælv der målte 7,8 på Richterskalaen, Sydøen i New Zealand. Meldingerne går på at jordskælvet har kostet to personer livet. Hundredvis af kraftige efterskælv, hvoraf nogle målte 6,0 eller højere, medførte at bygninger kollapsede, og at strøm og telefonlinjer blev afbrudt. Desuden blev veje, jernbaner, vandledninger og kloaksystemer beskadiget.

Ifølge lokale ældste i New Zealand og Jehovas Vidners afdelingskontor i Australien er ingen Jehovas Vidner blevet dræbt eller kommet til skade i jordskælvet. Vidnerne har nedsat en nødhjælpskomité med base i Christchurch, der ligger omkring 90 kilometer sydvest for jordskælvets epicenter. Jordskælvet forårsagede kun mindre skader på Vidnernes private hjem og religiøse mødesteder, og nødhjælpskomitéen sørger for materiel og åndelig hjælp til ofrene.

Jehovas Vidners Styrende Råd, der arbejder fra Hovedkontoret i New York, følger nøje med i situationen. Under deres ledelse vil nødhjælpskomitéen anvende de bidrag der er givet til Vidnernes globale forkyndelsesarbejde.

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, +1 718 560 5000

Australien og New Zealand: Rodney Spinks, +61 2 9829 5600