Der har været Jehovas Vidner i det der nu er de palæstinensiske områder, siden 1919. De oprettede en menighed i Ramallah i 1920, og i 1942 dannede de endnu en menighed i nærheden af Betlehem. Som et resultat af krigen i Palæstina i 1948 blev landet opdelt i to områder – det ene blev staten Israel, det andet blev underlagt Jordan. I næsten 20 år var det ikke muligt for Jehovas Vidner i de palæstinensiske områder at kommunikere med deres trosfæller i Israel. Efter seksdageskrigen i 1967 blev kommunikationen genoprettet, og Jehovas Vidner kunne igen forsamles frit og udøve deres tro på Vestbredden.

Jehovas Vidner i de palæstinensiske områder har forsøgt at opnå juridisk anerkendelse, men myndighederne har afvist deres ansøgninger. Vidnerne kan frit forsamles til deres møder og dele deres tro med andre, men uden juridisk anerkendelse bliver de nægtet at få deres personstatus registreret. Man forsøger fortsat at opnå grundlæggende rettigheder og blive juridisk anerkendt.