De første missionærer i Peru ankom til landet i oktober 1946. Det gik hurtigt op for dem at det var et enormt område de skulle forkynde i. Fordelt på næsten 1,3 millioner kvadratkilometer boede syv millioner mennesker i meget alsidigt terræn. I de sidste 75 år har missionærer og lokale Jehovas Vidner flittigt forkyndt i både isolerede landsbyer i bjergene og i storbyer ved kysten, og de har oplevet en stabil vækst.

I årene før missionærerne kom til landet, besøgte Jehovas Vidner fra andre steder i Sydamerika med jævne mellemrum Perus hovedstad, Lima, og uddelte litteratur til dem der var interesserede. Nogle af dem besluttede at begynde at tjene Jehova. I 1945 rejste to missionærer der boede i Chile, til Lima for at døbe de tre første Jehovas Vidner i Peru.

Fra oktober 1946 og flere år frem blev der sendt gileadmissionærer til Peru for at organisere arbejdet. De holdt det første møde sammen med de interesserede i Rimac-distriktet i Lima. Antallet af missionærer og lokale forkyndere voksede, og arbejdet med at forkynde bredte sig efterhånden til andre dele af landet. I dag påbegyndes forkyndelsen stadig i nye områder.

Søster Nellena Pool, en af de første missionærer der ankom i 1946, fortalte om væksten i Peru i sin livsberetning i den engelske udgave af Vagttårnet for 1. marts 1957. Hun sagde: “Det er vanskeligt at beskrive hvor vidunderligt det føles når man oplever at et land der var som en ørken, ‘springer ud og blomstrer som en rose’.”

Søster Irene Mannings fra den 54. gileadklasse tjener stadig i Peru. Hun fortæller: “I den tid vi har været her, har vi oplevet at forkyndertallet er steget fra 7.000 til over 130.000. Det har været en stor ære at kunne bidrage en lille smule til den fremgang. Det har alt sammen været muligt fordi Jehova har været med i arbejdet.”

De 133.170 forkyndere der lige nu er i Peru, er dybt taknemmelige for det åndelige fundament der blev lagt for 75 år siden. Jehovas Vidners historie i Peru er endnu et udtryk for at Jehova har holdt sit løfte i Esajas 60:22: “Den mindste vil blive til tusind, og den ubetydeligste til en mægtig nation.”