Den 28. september 2021 vil det være 75 år siden Jehovas Vidner holdt det første nationale stævne i Rumænien. Det blev organiseret i skyggen af Anden Verdenskrig og i en periode med hård forfølgelse. På trods af modstanderes forsøg på at forhindre stævnet, var det en stor succes.

Stævnet blev holdt den 28. og 29. september 1946 på de Romerske Arenaer i Bukarest. Man lejede et tog der transporterede nogle af de delegerede til stævnet. I et forsøg på at besværliggøre rejsen til stævnet tog det magtfulde ortodokse præsteskab forskellige midler i brug for at tvinge toget til at foretage flere ikke planlagte stop, og dermed forsinke ankomsten.

Brødre og søstre der allerede var i stævnebyen, begyndte at forsamles på stationen klokken 9 fredag morgen, dagen inden stævnet, og ventede på at toget med de delegerede skulle ankomme klokken 10. Upåvirket af forsinkelsen ventede de tålmodigt til klokken 18, hvor toget endelig ankom til stationen.

Fordi tusinder af hjem var blevet ødelagt under krigen, var der mangel på logi. I ét tilfælde købte brødrene halm og spredte det ud på græsplænen hos en bror der boede i nærheden af stævneområdet. Det var varmt, så familier kunne sove bekvemt under åben himmel.

Der var omkring 3.400 der overværede programmet lørdag formiddag. De hørte at Vagttårnet igen ville blive udgivet på rumænsk og ungarsk to gange om måneden. Under stævnet uddelte brødrene omkring 1.000 eksemplarer af den første udgave til stævnedeltagerne. I en periode indeholdt bladet ekstra studieartikler så brødrene kunne indhente de informationer de var gået glip af under krigen.

Tilhørertallet steg til omkring 15.000 til det offentlige foredrag om søndagen. Blandt de tilstedeværende var rumænske myndighedspersoner, politiet og ortodokse præster i fuldt ornat. Brødrene fandt ud af at præsterne havde arrangeret at tønder med benzin skulle placeres i nærheden af stævneområdet med det formål at forårsage en eksplosion under programmet. Sammen med myndighederne var brødrene i stand til at forpurre planen.

Under programmet prøvede en af præsterne at overtage talerstolen, men brødrene forhindrede ham i det. En bror sagde til præsten: “Der er ikke behov for at en ortodoks præst taler til den her forsamling, men du er meget velkommen til at sidde ned og lytte.” Præsten gjorde ikke flere forsøg på at afbryde programmet. Senere roste Rumæniens justitsminister den orden der var ved stævnet.

På trods af truslerne blev brødrene ikke skræmt, forklarede bror Vasile Sabadâş, der nu er 96, og som overværede stævnet. “Jeg kan slet ikke huske at vi var bange,” sagde han. “Frygt var ikke problemet. Brødrene var vant til at blive forfulgt. De var overhovedet ikke bange.”

Vasile forklarede videre at stævnet var med til at styrke enheden blandt Jehovas folk i Rumænien. Mange havde studeret Bibelen og var blevet døbt under krigen. Fordi de var nye i sandheden, blev nogle splittet på grund af deres holdning til krigen. Vasile sagde: “Men efter stævnet var brødrene forenede og glade.” Han tilføjede: “Jeg ville ønske at stævnet havde fortsat. Det var meget svært at sige farvel til vennerne.”

I dag kan brødrene og søstrene i Rumænien tilbede Jehova uden modstand. I 2020 var der over 39.000 aktive Jehovas Vidner i landet, og i 2021 var der over 100.000 der overværede højtiden til minde om Kristus’ død, en ny rekord i Rumænien.

Vi vil gerne rose vores brødre og søstre i Rumænien for beslutsomt at overvinde enhver hindring for at mødes. Vi takker Jehova for at han velsignede og beskyttede sit folk under den historiske, teokratiske begivenhed. – Hebræerne 10:24, 25.