20. APRIL 2021
RUMÆNIEN
Mindehøjtiden 2021 – Mindehøjtidsforedrag holdt for indsatte i rumænsk fængsel via videokonference
Vores brødre har hver uge i 17 år haft bibelske samtaler med de indsatte i Jilava-fængslet i Bukarest i Rumænien. Da covid-19-pandemien begyndte, blev møderne afbrudt. Men bare to uger før højtiden til minde om Jesus’ død den 27. marts 2021 tillod fængselspersonalet at samtalerne blev genoptaget via videokonference. Vores brødre spurgte fængselspersonalet om lov til også at afholde mindehøjtiden på den måde. Det fik de lov til. Der var i alt 21 indsatte og 4 der arbejdede i fængslet, der overværede mindehøjtiden.
Mindehøjtidsforedraget blev holdt på rumænsk af bror Corneliu Cepan. Foredraget blev oversat til græsk af bror Angelos Karamplias for en af de græsktalende indsatte. Fire fængselsansatte, deriblandt vicedirektøren, overværede også programmet.
Bror Cepan siger: “Jeg føler at det var en stor forret at holde det her mindehøjtidsforedrag. De indsatte hørte virkelig efter og tænkte dybt over det store offer Jesus har bragt for dem.”
“Vi er så glade for at Jehova har gjort det muligt for os at forkynde for de indsatte og at holde mindehøjtiden for dem,” siger bror Karamplias. “Vi håber at der i fremtiden vil være endnu flere indsatte der får lyst til at være med til de bibelske samtaler så de kan få del i den trøst som Bibelen giver.”
Vi er glade for at fængselspersonalet gav de indsatte mulighed for at overvære mindehøjtiden. – 1. Timotheus 2:3, 4.