26. JANUAR 2021
RUSLAND
77-årige Vladimir Filippov risikerer seks og et halvt års fængsel
Domsafsigelse
Den 27. januar 2021 a vil Nadesjdinskij Distriktsdomstol i regionen Primorje afsige dom i sagen mod bror Vladimir Filippov. Han risikerer seks og et halvt års fængsel.
Profil
Vladimir Filippov
Født: 1943 (Oktjabrskij, Novosibirsk-regionen)
Baggrund: Far døde i Anden Verdenskrig kort før hans fødsel. Uddannet løjtnant i 1964 på en artilleriskole i Tomsk. Blev gift med sin hustru, Ljubov, i 1967. Tjente 27 år i hæren inden han gik på pension.
Han startede med at studere Bibelen kort tid efter sin hustru i 1994. De blev begge døbt det følgende år.
Sagen
I august 2017 begyndte myndighederne i al hemmelighed at optage og filme bror Filippov og andre brødre i Rasdolnoje. I flere måneder optog de Vladimir når han var til møde og snakkede om Bibelen med andre.
Den 19. juli 2018 stormede bevæbnede og maskerede betjente fra den russiske efterretningstjeneste (FSB) familien Filippovs hjem. Betjentene slog Vladimir, der dengang var 75 år, i ansigtet, tvang ham ned på gulvet, bandt hans hænder på ryggen og ransagede hans lejlighed. Deres hjem blev endnu engang ransaget i august 2019 og januar 2020. Der blev rejst tiltale mod Vladimir efter anden ransagning.
Må Jehova blive ved med at give vores brødre og søstre den styrke og kraft de har brug for, for at kunne bevare deres tro og glæde! – Esajas 40:29, 31.
a Datoen kan blive ændret.