Gå direkte til indholdet

Bror Vasilij Resnitjenko

26. MARTS 2021
RUSLAND

78-årige bror Vasilij Resnitjenko er anklaget for “ekstremisme” fordi han fredeligt tilbeder Gud

78-årige bror Vasilij Resnitjenko er anklaget for “ekstremisme” fordi han fredeligt tilbeder Gud

UPDATE | Russisk domstol afviser appel fra bror Vasilij Resnitjenko

Den 30. juli 2021 afviste regionaldomstolen i Amur bror Vasilij Resnitjenkos appel. Hans dom på to års betinget fængsel vil nu træde i kraft. Han skal ikke i fængsel på nuværende tidspunkt.

Den 2. juni 2021 afsagde byretten i Seja i Amur-regionen dom i sagen mod bror Vasilij Resnitjenko. Han blev idømt to års betinget fængsel.

Profil

Vasilij Resnitjenko

  • Født: 1942 (Murovka, Primorje-regionen)

  • Baggrund: Er den yngste af fem børn. Har arbejdet som traktorfører og senere som skibsfører og mekaniker. Har tjent i militæret. Efter sin tid i militæret arbejdede han som skibsfører og blev med tiden forfremmet til kaptajn. Fik en ærestitel for at have arbejdet for Sovjetunionen

    Blev gift med Valentina i 1969. De fik tre sønner. Lærte sandheden at kende i 1990’erne gennem sin hustru, Valentina. Efter at have lært om Guds hensigt med jorden begyndte han at studere Bibelen og var meget glad for det. Vasilij blev døbt som et af Jehovas Vidner i 1996. Hans kone døde i 2016

Sagen

Den 21. marts 2019 ransagede betjente i byen Seja bror Vasilij Resnitjenkos hjem. De beslaglagde hans bærbare computer, hans mobiltelefon og nogle personlige papirer. Siden da er han blevet registreret på Ruslands liste over “ekstremister” og er blevet nægtet adgang til sine bankkonti. Han har også fået udrejseforbud.

Vasilij bliver ved med at hente hjælp og styrke hos Jehova. Han holder fast i sin gode åndelige rutine ved at læse i Bibelen hver dag og læse dagsteksten, og det hjælper ham til at have det rigtige perspektiv. Han er også meget taknemmelig for den kærlige omsorg hans trosfæller viser ham.

Han fortæller: “Dagen efter ransagningen og forhøret kom der brødre og søstre fra den lokale menighed for at besøge mig. Nogle af dem havde også fået ransaget deres hjem. Og to dage senere kom der flere brødre og søstre fra nabomenighederne for at besøge mig. Jeg var klar over at de satte deres egen frihed på spil ved at gøre det. Jeg blev virkelig opmuntret af deres besøg. Jeg får stadig tårer i øjnene når jeg tænker på at de kom.” Han siger også: “Deres besøg styrkede mit forhold til Jehova. Jeg føler mig endnu nærmere knyttet til ham nu.”

Vasilij har fundet stor trøst og styrke i de ord der står i Hebræerne 13:5. Han siger: “Jeg vil blive ved med at stole på det Jehova lover: ‘Jeg vil aldrig svigte dig, og jeg vil aldrig forlade dig.’” Vi har fuld tillid til at Jehova vil blive ved med at støtte vores brødre og søstre der bliver forfulgt på grund af deres tro.