Gå direkte til indholdet

Bror Aleksandr Nikolajev, der efter sin løsladelse bliver genforenet med sin hustru, Jevgenija, deres fem børn og sin svigermor.

21. SEPTEMBER 2023
RUSLAND

Bror Aleksandr Nikolajev løsladt fra russisk fængsel

Bror Aleksandr Nikolajev løsladt fra russisk fængsel

Den 19. september 2023 blev bror Aleksandr Nikolajev løsladt efter at have tilbragt næsten to år i fængsel i Rusland. Efter sin løsladelse blev han taget godt imod af sine trosfæller, og han blev genforenet med sin hustru, Jevgenija, og deres fem børn.

I begyndelsen af 2021 blev familien Nikolajevs hjem ransaget af betjente fra FSB og politiet. Efter det blev Aleksandr sigtet og kendt skyldig i den “forbrydelse” at tale med sin familie og sine venner om Bibelen.

Inden han blev anholdt, forklarede Aleksandr hvad der hjalp ham til at forblive loyal. Han sagde: “Jeg har indset at menneskefrygt og usikkerhed kan gøre det svært for mig at tænke klart. Derfor gør jeg hvad jeg kan for at sådan nogle følelser ikke får kontrollen over mig. Jeg beder Jehova om at hjælpe mig til at stole endnu mere på ham, og han har besvaret mine bønner.”

Vi glæder os meget over at Aleksandr nu er blevet løsladt og igen kan være sammen med sin familie. Der er ingen tvivl om at “Jehova er glad for” sine loyale tjenere der viser tro og mod når de bliver uretfærdigt behandlet. – Salme 149:4.