Den 27. september 2021 kendte Leninskij Distriktsdomstol i byen Ufa Anatolij skyldig og gav ham en dom på to års betinget fængsel.

Anatolij Vilitkevitj

• Født: 1986 (Khabarovsk-regionen)

• Baggrund: Arbejder som bygningssnedker. Blev gift med sin kone, Aljona, i 2008. De kan godt lide at tage på vandreture og campere

  Hans forældre hjalp ham til at få kærlighed til Skaberen allerede som ung. Han glædede sig især over løftet om at mennesker og dyr en dag vil leve fredeligt sammen. Blev døbt i 1997 som 11-årig

Den 8. august 2018 blev bror Anatolij Vilitkevitj føjede til Ruslands liste over formodede terrorister. Sammen med bror Dennis Christensen var Anatolij et af de første Jehovas Vidner der blev varetægtsfængslet efter at Ruslands højesteret havde forbudt Jehovas Vidner i april 2017.

Efterforskere installerede skjulte kameraer i Anatolij og Aljonas lejlighed. De optog den “forbrydelse” at Anatolij havde bibelske samtaler med sine venner. Han er nu anklaget for at have organiseret aktiviteter i en såkaldt ekstremistisk organisation.

Da Anatolij blev ført med af politiet, sagde en af betjentene hånligt til Aljona at “nu kunne hun godt begynde at se sig om efter en ny mand”. Anatolij fortæller at under forhøret var han under “et voldsomt følelsesmæssigt pres. De sagde at hvis jeg ikke erklærede mig skyldig i anklagerne, ville det få konsekvenser for min kone og for dem der havde været til møde hjemme hos os. De sagde hele tiden til mig at min kone også ville komme i fængsel. Når jeg kom ud for de her ting, bad jeg til Jehova om at han ville give mig fred.”

Anatolij har været varetægtsfængslet i mere end to måneder og været i husarrest i næsten ni måneder, og i mere end halvandet år har han været underlagt udrejseforbud. I fængslet havde han en notesbog hvor han nedskrev eksempler fra Bibelen på nogle der også havde været ude for forfølgelse. Han siger: “Jeg kunne huske at Jehova ikke fjernede prøvelserne fra dem, men det betød ikke at Jehova ikke hjalp dem. Det var til stor styrke for mig og gav mig tillid til at Jehova også ville hjælpe mig. Det vigtigste var at forblive loyal.” De breve han fik fra sin kone, var også med til at give ham den opmuntring han havde brug for. Anatolij fortæller: “I et af de første breve jeg fik fra Aljona, sendte hun mig flere billeder med nogle af dem vi holder af. Hver aften kiggede jeg på billederne og prøvede at huske hvad jeg havde lavet sammen med dem der var på dem. Det fik mig næsten til at føle at de var lige ved siden af mig.”

Den loyalitet Anatolij og Aljona viser, er med til at opmuntre os alle sammen. Vi glæder os over at se at vores brødre og søstre i Rusland er åndeligt stærke selvom de kommer ud for hård forfølgelse. Og vi takker Jehova fordi han lytter til alle de bønner vi beder for dem. – 2. Korinther 1:11.