Gå direkte til indholdet

Bror Andrzej Oniszczuk under det seneste retsmøde hvor hans varetægtsfængsling blev forlænget

9. AUGUST 2019
RUSLAND

Bror Andrzej Oniszczuk har snart siddet i isolationsfængsel i et år

Bror Andrzej Oniszczuk har snart siddet i isolationsfængsel i et år

Andrzej Oniszczuk, en polsk statsborger og en af vores kære brødre, har været varetægtsfængslet i Rusland siden han blev anholdt den 9. oktober 2018. Hans varetægtsfængsling blev for nylig forlænget for femte gang. Den blev forlænget til den 2. oktober, hvilket er næsten et år efter at han blev anholdt.

Andrzej sammen med sin kone, Anna, før han blev anholdt. Det er nu ti måneder siden, og hun har endnu ikke fået lov til at besøge ham i fængslet

Siden Andrzej blev anholdt, har han siddet i isolation. Fra klokken seks om morgenen til ni om aftenen må han ikke ligge ned. Han får kun lov til at tage et bad i varmt vand i 15 minutter én gang om ugen. Andrzejs kone, Anna, har ikke fået lov at besøge ham i de ti måneder han nu har været tilbageholdt, og de kan kun kommunikere via brev. Adskillige gange har hun anmodet om at få lov til at besøge Andrzej, men har fået afslag hver gang.

Som nævnt i en tidligere artikel blev Andrzej anholdt efter at lokalt politi og maskerede specialstyrker ransagede hans og 18 andre brødre og søstres hjem i Kirov. Der blev indledt en straffesag mod Andrzej fordi han havde sunget Rigets sange og studeret religiøs litteratur.

Sammen med Andrzej blev fire andre brødre fra Kirov (Maksim Khalturin på 44, Vladimir Korobejnikov på 66, Andrej Suvorkov på 26 og Evgenij Suvorkov på 41) anholdt sidste år og varetægtsfængslet. De er efterfølgende blevet sat i husarrest. Andrzejs og disse fire brødres sag er blevet indsendt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I år har de russiske myndigheder indledt straffesager mod yderligere syv af vores brødre fra Kirov, den ældste af dem er Jevgenij Udintsev på 70. I alt bliver 12 Jehovas Vidner fra Kirov retsforfulgt for at praktisere deres tro.

Vi kan hjælpe Andrzej, Anna og resten af vores brødre og søstre i Rusland ved at følge ordene i Hebræerne 13:3: “Husk på dem der sidder i fængsel, som om I var i fængsel sammen med dem, og på dem der bliver udsat for mishandling, for I har jo også selv en krop.”