Gå direkte til indholdet

10. FEBRUAR 2021
RUSLAND

Bror Dennis Christensen nægtet prøveløsladelse

Bror Dennis Christensen nægtet prøveløsladelse

Den 10. februar 2021 afviste regionaldomstolen i Kursk bror Dennis Christensens anmodning om løsladelse før tid. Han havde anmodet retten om at ændre den resterende del af hans fængselsdom til en bøde. Dennis har været berettiget til prøveløsladelse i over et år, men alle hans anmodninger er blevet afvist.

For nylig skrev Dennis til sin hustru, Irina. Han citerede et af sine yndlingsvers: “Derfor skal vi ikke opgive at gøre det der er godt, for når tiden er inde, vil vi høste hvis vi ikke bliver trætte og giver op.” (Galaterne 6:9) Han gav udtryk for sin tillid til at Jehova vil belønne dem hvis de fortsætter med at hjælpe og gøre godt mod andre og ikke giver op. Han skrev også at han ønsker at forlade fængslet med en endnu stærkere tro end da han kom ind i fængslet.

Dennis har været fængslet og adskilt fra Irina siden maj 2017 – næsten fire år. Dennis og Irina fortsætter med at være eksempler for os, for de viser tillid til Jehova, udstråler indre fred og er fast besluttet på at være loyale. – Filipperne 1:14.