Gå direkte til indholdet

Bror Gennadij Sjpakovskij sammen med sin hustru, Tatjana

5. JUNI 2020
RUSLAND

Bror Gennadij Sjpakovskij risikerer syv et halvt års fængsel i Rusland

Bror Gennadij Sjpakovskij risikerer syv et halvt års fængsel i Rusland

Den 8. juni 2020 vil byretten i Pskov afsige dom i sagen mod 61-årige bror Gennadij Sjpakovskij. Han er anklaget for “ekstremistisk” aktivitet blot for at have holdt små kristne møder i sit hjem. Anklageren kræver at bror Sjpakovskij bliver idømt syv et halvt års fængsel.

I begyndelsen af år 2018 begyndte agenter fra den russiske efterretningstjeneste (FSB) at aflytte familien Sjpakovskijs lejlighed og at overvåge deres aktiviteter, og det stod på i flere måneder. Den 3. juni 2018, klokken 12.45, brød FSB-agenter og betjente fra nationalgarden døren op til deres lejlighed hvor nogle var samlet til et fredeligt møde. De ransagede hjemmet i seks timer.

FSB-agenterne konfiskerede tablets og telefoner og tog de Jehovas Vidner der var samlet, med til afhøring. Under forhøret hånede de dem og truede med at få dem fyret fra deres arbejde og at retsforfølge dem. Bror Sjpakovskijs afhøring varede indtil kl. 22.

Den 19. marts 2019 blev bror Sjpakovskij tiltalt for at organisere en “ekstremistisk” organisations aktiviteter. Fem måneder senere blev han også anklaget for at “finansiere ekstremistiske aktiviteter”.

Mens domsafsigelsen nærmer sig, beder vi til Jehova om at han vil hjælpe familien Sjpakovskij til at forblive stærk, og vi ved at deres trofasthed og udholdenhed vil blive belønnet. – 2. Krønikebog 15:7.