Gå direkte til indholdet

Bror Igor Tsarev

28. JANUAR 2021
RUSLAND

Bror Igor Tsarev risikerer fire års fængsel for at studere Bibelen

Bror Igor Tsarev risikerer fire års fængsel for at studere Bibelen

Domsafsigelse

Den 1. februar 2021 a vil Birobidzjan Distriktsdomstol i Den Jødiske Autonome Region afsige dom i sagen mod bror Igor Tsarev. Han risikerer fire års fængsel.

Profil

Igor Tsarev

  • Født: 1974 (Birakan, Den Jødiske Autonome Region)

  • Baggrund: Han har to yngre søstre. Mens han stadig gik i skole, arbejdede han med skovhugning, tømrerarbejde og elektriske installationer for at hjælpe med at forsørge sin familie. Elsker at bruge tid i naturen og at fiske

  • Han begyndte at spekulere over meningen med livet mens han var i hæren. Det førte til at han og hans far begyndte at studere Bibelen. Han blev døbt i 1997. I 1998 blev han gift med Viktorija. De har en datter der er i skolealderen

Sagen

De russiske myndigheder rejste sigtelse mod bror Igor Tsarev den 30. juli 2019. Han er anklaget for at studere Bibelen “for at udbrede Jehovas Vidners lære”. Agenter fra efterretningstjenesten havde lavet skjulte optagelser af religiøse møder, der blev fremlagt som beviser mod Igor. Som noget usædvanligt anmodede anklageren om at høringerne blev afholdt for lukkede døre. Anmodningen, der blev efterkommet, var ifølge anklageren nødvendig for at undgå at tilhørere skulle slutte sig til hans overbevisninger.

“Rettens afgørelse vil snart medføre store ændringer i mit liv,” siger Igor. “Meget har allerede ændret sig. Jeg er løsladt under kaution, så min bevægelsesfrihed er begrænset. På mit arbejde har jeg været nødt til at forklare hvorfor jeg bliver efterforsket af politiet. Min chef og mine kolleger har svært ved at forstå hvorfor jeg bliver behandlet sådan, men de ved godt at kristne altid er blevet forfulgt.”

Igor og hans familie er med i vores bønner. Vi ved at Jehova vil give dem “kraften fra sin ånd”. – Efeserne 3:16.

a Datoen kan blive ændret.