9. JULI 2020
RUSLAND
Bror Jevgenij Spirin risikerer syv års fængsel i Rusland
Byretten i Furmanovskij i Ivanovoregionen kan allerede den 14. juli 2020 bekendtgøre dommen i sagen mod bror Jevgenij Spirin. Anklageren kræver at bror Spirin bliver idømt syv års fængsel.
I en alder af 34 år blev bror Spirin sigtet for at organisere en “ekstremistisk” organisations aktiviteter. Sagen mod ham startede den 21. januar 2019 af en efterforsker fra den russiske efterretningstjeneste (FSB). Seks dage senere blev det hjem som bror Spirin og hans hustru, Natalja, bor i, ransaget af agenter fra FSB. Oktjabrskij Distriktsdomstol i Ivanovoregionen krævede at bror Spirin skulle varetægtsfængsles i mindst to måneder bare fordi han er et af Jehovas Vidner. Hans varetægtsfængsling blev efterfølgende forlænget.
Efter at have været 160 dage i forvaring blev han den 5. juli 2019 forflyttet til husarrest. Den 18. december 2019 besluttede Oktjabrskij Distriktsdomstol at bror Spirin skulle løslades fra husarrest, til trods for efterforskernes indsigelser. Der blev ikke pålagt ham yderligere begrænsninger.
Vi beder for vores brødre og søstre i Rusland og har fuld tillid til at vores kærlige himmelske Far, Jehova, fortsat vil være med alle der bliver forfulgt på grund af deres tro. – 1. Peter 4:14.