20. JULI 2023
RUSLAND
Bror Jurij Saveljev løslades
Den 19. juli 2023 blev bror Jurij Saveljev løsladt fra en russisk straffelejr i Rubtsovsk. Han blev allerede tilbageholdt 9. november 2018 og har tilbragt over fire et halvt år bag tremmer.
Mens Jurij var fængslet, fik han helbredsproblemer på grund af de uhygiejniske forhold. Derudover blev han flere gange sat i straffecelle på grund af opdigtede anklager. Trods den svære situation lykkedes det Jurij at bevare en positiv indstilling ved at holde sig tæt til Jehova i bøn. Han gjorde en indsats for altid at være venlig og vise kristne egenskaber, og det gjorde at de andre indsatte og endda vagterne respekterede ham.
Før Jurij modtog sin dom, citerede han Matthæus 22:37 i sin tale til retten. Det er der Jesus siger: “Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl og hele dit sind.” Jurij har selv vist at han lever op til de ord, ved at være helt trofast mod Jehova. Vi er overbevist om at Jehova vil blive ved med at velsigne ham for den kærlighed, tro og udholdenhed han har vist.