10. APRIL 2020
RUSLAND
Bror Vladimir Alusjkin løsladt fra fængsel
Bror Vladimir Alusjkin blev løsladt og genforenet med sin hustru den 30. marts 2020.
Som tidligere nævnt blev han løsladt fordi den regionale domstol i Penza den 25. marts 2020 omstødte hans dom. Denne afgørelse ændrede dommene over brødrene Vladimir Alusjkin, Vladimir Kuljasov, Andrej Magliv og Denis Timosjin samt søstrene Tatjana Alusjkina og Galija Olkhova. Den regionale domstol i Penza bad den domstol der havde afsagt dommen, om at få en anden dommer til at dømme i sagen. Alle seks er dog underlagt forskellige restriktioner.
Vi er glade for at høre at bror Alusjkin er blevet løsladt, men bare to dage senere blev en anden af vores brødre dømt i det nordøstlige Rusland på grund af sin tro. I disse tider med uretfærdige retsafgørelser har vi fuld tillid til at vores brødre og søstre i Rusland vil huske på ordene i Nahum 1:7: “Jehova er god, en fæstning den dag ulykken rammer. Han tager sig af dem der søger tilflugt hos ham.”