Gå direkte til indholdet

Bror Vladimir Balabkin (i midten) og hans kone, Tatjana, sammen med venner og familie uden for domhuset efter løsladelsen.

25. DECEMBER 2023
RUSLAND

Bror Vladimir Balabkin på 71 år løsladt fra fængsel

Bror Vladimir Balabkin på 71 år løsladt fra fængsel

Den 19. december 2023 blev bror Vladimir Balabkin løsladt fra fængsel efter at have afsonet lidt over tre måneder af sin straf. Oprindeligt blev han idømt fire års fængsel og blev fængslet den 13. september 2023. Vladimir appellerede dommen. De tre dommere der behandlede hans appel, ændrede den oprindelige dom, og straffen blev nedsat fra fire års fængsel til et års betinget fængsel.

Under sin retssag sagde Vladimir modigt: “Min tro og min overbevisning er baseret på Guds ord, Bibelen. Bibelen har hjulpet mig til at vise positive egenskaber – egenskaber som Skaberen gerne vil have at alle mennesker viser, som for eksempel venlighed, tålmodighed og selvbeherskelse. Det har hjulpet mig og min familie meget. Jeg ønsker at alle skal lære Guds ord at kende, fordi jeg ved at det kan ændre deres liv til det bedre.”

Vi er meget glade på Vladimir og hans families vegne. Men vi bliver ved med at bede for alle dem der stadig er i fængsel, og vi er helt sikre på at Jehova vil belønne dem for deres udholdenhed. – Hebræerne 10:34.