Gå direkte til indholdet

Byretten i Tjekhov i Moskva-regionen

21. MAJ 2021
RUSLAND

Bror og søster Krutjakov, bror Nikiforov og bror Sjerebtsov bliver retsforfulgt men stoler på Jehova

Bror og søster Krutjakov, bror Nikiforov og bror Sjerebtsov bliver retsforfulgt men stoler på Jehova

UPDATE | Russisk appeldomstol afviser anden appel

Den 13. januar 2022 afviste Den Første Almene Kassationsdomstol den anden appel fra bror Jurij Krutjakov og hans kone, Sinajda, samt bror Vitalij Nikiforov og bror Konstantin Sjerebtsov. De skal ikke i fængsel på nuværende tidspunkt.

Den 20. juli 2021 stadfæstede Moskva Distriktsdomstol de betingede fængselsdomme til Jurij, Sinajda, Vitalij og Konstantin.

Den 24. maj 2021 afsagde byretten i Tjekhov i Moskva-regionen dom i sagen mod Jurij, Sinajda, Vitalij og Konstantin og idømte Jurij seks års betinget fængsel og Sinajda, Vitalij og Konstantin to års betinget fængsel.

Profiler

Jurij Krutjakov

  • Født: 1952 (Nisjnij Novgorod)

  • Baggrund: Er uddannet drifts- og bygningsingeniør. Har arbejdet som teknisk tegner og værkfører. Søgte i mange år efter meningen med livet. Fik svar på alle sine spørgsmål efter at have studeret Bibelen med Jehovas Vidner. Døbt i 1998

    Blev gift med Sinajda i 2012. De elsker at lave mad og at lytte til musik

Sinajda Krutjakova

  • Født: 1958 (Nisjnedevitsk)

  • Baggrund: Var eneforsørger til sin datter. Arbejdede som procesingeniør med speciale i keramiske og ildfaste materialer. Er nu gået på pension

    Var frustreret over uretfærdigheden i verden. Fik tilfredsstillende svar på sine spørgsmål ved at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Døbt i 2003. Blev gift med Jurij i 2012

Vitalij Nikiforov

  • Født: 1968 (Nevel, Pskov-regionen)

  • Baggrund: Lige fra han var barn, har han været god til matematik og elsket sport. Arbejdede som flytekniker i det russiske flyvevåben

    Begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner i 2005. Stoppede i hæren i 2007. Døbt i 2012

Konstantin Sjerebtsov

  • Født: 1973 (Turkmenistan)

  • Baggrund: Som ung gik han op i vægtløftning og i at samle på frimærker. Blev uddannet på en teknisk skole og arbejdede som elektriker. Siden 2003 har han arbejdet på en fabrik der fremstiller maskiner, og som har specialiseret sig i leverancer til atomkraftværker

    Blev gift med Natalja i 1994. Sammen studerede de Bibelen med Jehovas Vidner. Blev døbt i 2016

Sagen

Den 30. september 2019 indledte den russiske efterretningstjeneste i Moskva-regionen straffesagen mod bror Vitalij Nikiforov, bror Konstantin Sjerebtsov, bror Jurij Krutjakov og hans kone, søster Sinajda Krutjakova. To dage senere ransagede myndighederne de tiltaltes hjem.

Vitalij, Konstantin og Sinajda blev forhørt i mange timer og tilbragte natten i fængsel. Derefter kom de i husarrest.

Den 5. marts 2020 blev Jurij sat i varetægtsfængsel. Siden da er han blevet overført til tre forskellige fængsler. Han er stadig varetægtsfængslet.

Konstantin fortæller at bøn har været altafgørende i denne svære tid. Under ransagningerne bad han Jehova om hjælp til at klare presset. Han siger: “Vores rolige og respektfulde opførsel over for myndighederne gav min familie og mig mulighed for at aflægge et vidnesbyrd og vise at Guds folk er fredelige mennesker der adlyder loven.”

Konstantin siger videre: “Når jeg synes at det hele ser sort ud, bliver jeg opmuntret og styrket af det der står i Zakarias 2:8. Det minder mig om at Jehova har omsorg for mig og holder af mig. Han forsikrer mig om at han vil beskytte mig ligesom pupillen i hans øje.”

Vores tre brødre og kære søster bliver ved med at kaste deres byrde på Jehova, og vi er sikre på at han vil blive ved med at holde dem oppe. – Salme 55:22.