2. MAJ 2019
RUSLAND
De sidste to brødre løsladt fra varetægtsfængsling i Surgut, Rusland
Den 9. april 2019 afgjorde byretten i Surgut at bror Jevgenij Fedin og bror Sergej Loginov skulle løslades fra varetægtsfængsling. Dermed blev de russiske myndigheders anmodning om at forlænge deres fængsling afvist. Selvom efterforskningen af brødrenes sag stadig er i gang, fik de lov til at forlade varetægtsfængslet den 11. april.
Bror Fedin og bror Loginov har været tilbageholdt siden den 15. februar 2019, hvor de blev anholdt da myndighederne foretog adskillige ransagninger i Surgut. Ved den lejlighed blev der indledt straffesager mod i alt 19 Jehovas Vidner. Tre af dem, Jevgenij Fedin, Sergej Loginov og Artur Severintjik, blev idømt varetægtsfængsling. Artur blev løsladt den 15. marts.
I forbindelse med ransagningerne i februar blev syv af vores brødre, deriblandt bror Loginov, udsat for tortur. En officiel klage over den grusomme behandling er blevet indsendt til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der stadig behandler sagen.
Vi har tillid til at Jehova fortsat vil “lytte opmærksomt” til vores bønner og styrke vores brødre og søstre i Rusland. – Salme 10:17.