Den 6. juni 2019, to uger efter at bror Dennis Christensen tabte appelsagen, overførte de russiske myndigheder ham fra varetægtsfængslet i Orjol til fængslet i byen Lgov, straffekoloni nr. 3. Lgov ligger omkring 200 kilometer fra Orjol, hvor Dennis’ familie og venner bor.

Da Dennis ankom til fængslet, blev han udsat for hån, og man forsøgte at få ham til at gå på kompromis. Men Dennis har stolet helt på Jehova, og han har derfor kunnet forblive stærk og frygtløs. – 1. Peter 5:10.

Siden Dennis blev anholdt og varetægtsfængslet, har brødrene vist stor omsorg for hans hustru, Irina, og ydet hende kærlig støtte. I juni mødtes bror Mark Sanderson, der er medlem af Det Styrende Råd, og andre ansvarlige brødre med Irina i Finland for at opmuntre hende.

Dennis har nu været i straffekolonien i over en måned. For nylig har Irina fået lov til at tale med ham over telefonen én gang om dagen, og der er også givet tilladelse til at hun kan besøge ham i fængslet.

I alt det Dennis og Irina har været igennem de sidste to år siden han blev anholdt og fængslet, har de været trofaste og bevaret glæden. Ifølge Irina har de ugentlige breve fra Dennis i særlig grad været en opmuntring. Han skriver i et af de breve hun holder mest af: “Det er altafgørende at blive ved med at være positiv, og vi har så mange grunde til at være glade.” Han afslutter med ordene: “Formålet med vores liv er at vi skal forsvare Jehovas suverænitet. Jeg ved at vores rejse er lang, og at vi ikke har vundet sejren – endnu. Men vi vil til sidst sejre, det er jeg hundrede procent sikker på.”

Ved det internationale stævne i Danmark den 21. juli læste bror Stephen Lett fra Det Styrende Råd et brev fra Dennis, hvor der i uddrag stod: “Jeg ville ønske at jeg kunne være sammen med jer, men det er ikke muligt i øjeblikket eftersom at jeg endnu ikke har færdiggjort min nuværende opgave. Men det vil blive muligt i fremtiden, og det glæder jeg mig til.”

Mens Paulus var fængslet i Rom, skrev han: “Jeg takker altid min Gud hver gang jeg tænker på jer og nævner jer i mine inderlige bønner. Når jeg beder for jer, er det altid med glæde ... I er jo i mit hjerte, og både I og jeg har mærket Guds ufortjente godhed, både i forbindelse med mine lænker og i forbindelse med at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed.” – Filipperne 1:3, 4, 7.