Gå direkte til indholdet

25. JANUAR 2021
RUSLAND

Russisk appeldomstol stadfæster dommen om at frikende bror Salipajev

Russisk appeldomstol stadfæster dommen om at frikende bror Salipajev

Den 25. januar 2021 afviste højesteretten i republikken Kabardino-Balkarien anklagerens appel af dommen fra den 7. oktober 2020, hvor bror Jurij Salipajev blev frifundet. Anklageren har mulighed for at anke den seneste afgørelse, men dommen om frikendelse træder nu i kraft. Jurij er blevet renset for alle anklager. Han har nu ret til at søge erstatning for den uretfærdige behandling han har fået.

Jurij var modig og stolede på Jehova i retten selvom han vidste at dommen om frikendelse kunne blive omstødt. Lige før afgørelsen fortalte Jurij retten at Gud snart vil sætte en stopper for al ondskab, deriblandt forfølgelsen af Jehovas Vidner i Rusland. Han sagde: “Uanset hvor udspekulerede de her angreb er, er der noget forfølgerne må forstå. Det kommer ikke til at lykkes for dem at svække min tro på Guds løfter om at han snart vil fjerne ondskab på jorden. Jeg tror på at mennesker fra alle nationer snart vil forstå at de er brødre og søstre. Der kommer ikke til at være noget som kan splitte dem. Bibelen siger om Gud: ‘Han vil dømme mellem nationerne og afgøre sager til gavn for mange folkeslag. De vil smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til beskæreknive. Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de vil ikke længere blive oplært til krig.’ – Esajas 2:4.

Jeg er overbevist om at det her løfte snart vil gå i opfyldelse!”