Gå direkte til indholdet

Bror Aleksandr Sjtjorbina

6. APRIL 2021
RUSLAND

Russisk domstol idømmer bror Aleksandr Sjtjorbina tre års fængsel

Russisk domstol idømmer bror Aleksandr Sjtjorbina tre års fængsel

UPDATE | Russisk appeldomsstol nedsætter bror Aleksandr Sjtjorbinas fængselsstraf

Den 24. juni 2021 stadfæstede Abinskij Distriktsdomstol i Krasnodar bror Aleksandr Shcherbinas dom men nedsatte dog hans fængselsstraf fra tre år til to år.

Dom

Den 6. april 2021 idømte Abinskij Distriktsdomstol i Krasnodar bror Aleksandr Sjtjorbina tre års fængsel. Han blev taget med i forvaring direkte fra retssalen. Aleksandr vil appellere dommen.

Profil

Aleksandr Sjtjorbina

  • Født: 1976 (Kholmskaja, Krasnodar)

  • Baggrund: Har mistet begge sine forældre. Har arbejdet som lastbilchauffør, automekaniker og snedker

  • Var glad for at spille basketball og fodbold som ung. Da han var i begyndelsen af tyverne, begyndte han at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Blev overbevist om at Bibelen er Guds ord, da han studerede profetierne i den. Blev døbt i 1999

Sagen

Myndighederne i Krasnodar har ransaget bror Aleksandr Sjtjorbinas hjem to gange – i april og december 2020. Begge gange blev Aleksandr afhørt og fik sine bibler og elektroniske enheder konfiskeret.

Retssagen mod Aleksandr begyndte den 17. marts 2021 ved Abinskij Distriktsdomstol. Ligesom andre sager mod vores brødre ved denne domstol blev Aleksandrs retssag hurtigt behandlet.

Aleksandr sagde modigt i retten: “Jeg bliver i virkeligheden anklaget for at tro på Gud og for at være et Jehovas Vidne, med andre ord, for at benytte mig af mine rettigheder ifølge paragraf 28 i den russiske grundlov. Min tro er baseret på Bibelen, og derfor er den det stik modsatte af ekstremisme.”

Vi takker Jehova for vores brødre og søstre i Rusland, der med deres tro og mod er gode eksempler for os. Og vi ved at Jehova vil velsigne dem for deres udholdenhed i forbindelse med at gøre hans vilje. – Hebræerne 10:36.