Gå direkte til indholdet

22. DECEMBER 2020
RUSLAND

Russisk domstol idømmer bror Semjon Bajbak betinget fængsel

Russisk domstol idømmer bror Semjon Bajbak betinget fængsel

Den 21. december 2020 kendte Leninskij Distriktsdomstol i Rostov-na-Donu bror Semjon Bajbak skyldig og idømte ham en betinget dom på tre og et halvt års fængsel. Han skal ikke i fængsel lige nu.

Få dage tidligere under sin afsluttende tale i retssalen citerede Semjon en kendt russisk menneskerettighedsaktivist der har sagt: “De [Jehovas Vidner] bliver forfulgt, men de smiler.” Semjon sagde så: “Og det er rigtigt. Jeg føler mig ikke modløs eller hadefuld.” Derefter læste han 2. Korinther 4:8, 9 og overførte det på den situation han og alle andre Jehovas Vidner i Rusland er i: “Vi er presset fra alle sider, men har ikke så lidt plads at vi slet ikke kan røre os. Vi er usikre, men ikke helt uden udvej. Vi er forfulgt, men ikke forladt. Vi er slået omkuld, men ikke slået ihjel.”