Gå direkte til indholdet

24. NOVEMBER 2020
RUSLAND

Russisk domstol idømmer bror Sergej Ledenjov to års betinget fængsel

Russisk domstol idømmer bror Sergej Ledenjov to års betinget fængsel

Den 24. november 2020 kendte byretten i Petropavlovsk-Kamtjatskij i regionen Kamtjatka bror Sergej Ledenjov skyldig. Han blev idømt to års betinget fængsel plus tre års prøvetid. Han skal derfor ikke i fængsel i øjeblikket.

På den sidste dag med høringer forklarede Sergej modigt hvad det vil sige at være et Jehovas Vidne. Han sagde: “Jehova er ikke navnet på et folk, en organisation eller en religion. Jehova er Guds personlige navn. I Bibelen, i profeten Esajas’ Bog, kalder Jehova sine trofaste tjenere for ‘mine vidner’. Med udgangspunkt i de ord tog vi navnet ‘Jehovas Vidner’ ved et stævne i 1931. Det navn passer til vores opgave med at være vidner for Gud, det vil sige at fortælle andre om ham som vores Skaber, Frelser og universets Suveræn og om alle de gode ting han vil gøre for os mennesker. Det betragter jeg og mine trosfæller som en ufatteligt stor ære.” – Esajas 43:10.

Over for dommeren sagde Sergej med stor overbevisning: “Jeg har ikke noget at skamme mig over, som om jeg havde begået en forbrydelse. Min samvittighed er ren over for både Gud og mennesker.”