Gå direkte til indholdet

15. FEBRUAR 2021
RUSLAND

Russisk domstol idømmer søster Svetlana Monis bødestraf på grund af hendes tro

Russisk domstol idømmer søster Svetlana Monis bødestraf på grund af hendes tro

Den 15. februar 2021 kendte Birobidzjan Distriktsdomstol i Den Jødiske Autonome Region søster Svetlana Monis skyldig i at have deltaget i en forbudt organisations aktiviteter. Retten idømte hende en bøde på 10.000 rubler (cirka 830 kroner).

I sin afsluttende tale for retten gav Svetlana modigt udtryk for sin tro. Hun sagde: “Jeg vil gerne understrege for retten at jeg står her ... på grund af vores Herre, Jesus Kristus’, navn og på grund af hans Far, Jehova Guds, navn. Her er hvad Bibelen siger om det. I 1. Peter 4:14-16 står der: ‘Hvis I bliver hånet på grund af Kristus’ navn, kan I være lykkelige, for herlighedens ånd, ja, Guds ånd, hviler over jer. Derimod skulle det jo nødigt være sådan at I blev udsat for lidelser fordi I var mordere eller tyve eller forbrydere eller blandede jer i andres sager. Men hvis en bliver udsat for lidelser fordi han er kristen, har han ikke noget at skamme sig over. Lad ham blive ved med at herliggøre Gud mens han bærer dette navn.’”