Gå direkte til indholdet

Søster Anna Lokhvitskaja uden for retsbygningen i oktober 2020

25. FEBRUAR 2021
RUSLAND

Søster Anna Lokhvitskaja, hendes mand og svigermor på anklagebænken

Søster Anna Lokhvitskaja, hendes mand og svigermor på anklagebænken

UPDATE | Russisk domstol afviser appel

Den 16. december 2021 afviste domstolen i Den Jødiske Autonome Region søster Anna Lokhvitskajas appel. Hun skal ikke i fængsel på nuværende tidspunkt.

Den 20. juli 2021 kendte Birobidzjan Distriktsdomstol i Den Jødiske Autonome Region Anna skyldig og idømte hende en betinget fængselsdom på to og et halvt år.

Profil

Anna Lokhvitskaja

  • Født: 1993 (Birobidzjan)

  • Baggrund: Opvokset hos sin mor, der lærte hende at leve efter Bibelens normer. Døbt i 2012. Blev en dygtig syerske. Giftede sig med Artur i 2018. De elsker at fiske, rejse og spille volleyball.

Sagen

Den 6. februar 2020 var Anna et af de seks kvindelige Jehovas Vidner som russiske myndigheder i Birobidzjan anklagede for “ekstremistiske” aktiviteter. I alt 19 sager blev anlagt mod Jehovas Vidner i det område, deriblandt Annas mand, Artur, og hendes svigermor, Irina.

Straffesagerne har medført mange udfordringer for det unge par. De kan ikke rejse nogen steder, deres bankkonti er blevet spærret, og de har kun begrænset adgang til offentlige tjenesteydelser. Som følge af det lider Anna af følelsesmæssig udmattelse, der til tider har krævet behandling.

Hun giver udtryk for flere ting der har hjulpet hende. Hun siger: “Sangene fra JW Broadcasting hjælper mig til at håndtere mine følelser. De hjælper mig nemlig ikke kun til at slappe af, men også til at have det rigtige syn på forskellige situationer. At være fysisk aktiv har også været en stor hjælp til at tænke positive tanker.”

Anna forklarer desuden at Artur prøver at sætte andres behov før sine egne. “Vi har sat os et mål om at give gaver til andre hver måned, også selvom det måske bare er små ting. Vi prøver at være betænksomme i stedet for kun at tænke på os selv og vores problemer.”

Anna udnytter tiden mens hun venter på sin dom, og betragter sin situation ‘som en fantastisk mulighed for at vise loyalitet over for Jehova gennem sine handlinger’. – Salme 18:25.