Irina Lokhvitskaja

• Født: 1962 (Izvestkovoje)

• Baggrund: Irina mistede sin far da hun var 6 år gammel. Brugte som barn tid på dans, teater, at strikke og at spille basketball og volleyball

  Bibelens håb om at de døde kan få livet igen, rørte hende dybt. Blev døbt som et af Jehovas Vidner i 1993. Hendes mand døde syv måneder efter hendes dåb. Derefter var hun alene om at opdrage sin syv-årige søn, Artur

Den 6. februar 2020 blev søster Irina Lokhvitskaja sammen med fem andre anklaget for “ekstremistisk” aktivitet af de russiske myndigheder i Birobidzjan. Der blev rettet anklager mod 19 ud af 22 Jehovas Vidner i området, blandt andet Irinas søn, Artur, og hans kone, Anna.

Behandlingen af Irinas sag har været lukket for offentligheden og medierne. Ikke engang hendes familie har fået lov til at være til stede. Hendes anmodninger om at få åbnet dørene for offentligheden og at få sagen sendt tilbage til anklageren er blevet afvist.

Efterforskningen og retssagen er gået ud over Irinas helbred og har betydet at hun må kæmpe med modløshed, men gode åndelige vaner har hjulpet hende. Hun siger selv: “Jehova har hjulpet mig til at få gode vaner, ikke bare med hensyn til at læse i Bibelen, men også med at undersøge det jeg læser så jeg virkelig forstår det.” Da bekymringer begyndte at true hendes åndelige vaner, gjorde hun noget for at bekæmpe dem. Hun fortæller: “Jeg begyndte at bede indtrængende til Jehova, og jeg satte mig som mål igen at følge de gode åndelige vaner jeg havde før. Og det har lært mig at tænke mindre på mig selv og mere på andre.”

Irina fokuserer på dem der har mere brug for hjælp og opmuntring end hun selv har. Det gælder blandt andet dem der interesserer sig for sandheden og hendes åndelige brødre og søstre. Hun siger: “Når man tænker på andre, har man ikke tid til at have ondt af sig selv eller bekymre sig for meget.”

Menigheden har også styrket Irina, især de ældste. Hun fortæller: “Selvom de selv bliver forfulgt, trøster de mig. De ved altid lige hvad de skal sige for at opmuntre mig. Og de er altid parate til at hjælpe når jeg har brug for det. Det er jeg meget taknemmelig for.”

Vi er sikre på at Jehova vil blive ved med at give Irina den hjælp hun har brug for i denne svære situation. Hun siger: “Jeg har altid tænkt på hvordan jeg ville klare det hvis jeg blev forfulgt. Ville jeg kunne stole på Jehova i sådan en situation? Nu kender jeg svaret. Det kan jeg, for Jehova hjælper mig. Jeg vil stå fast ligesom alle Jehovas andre trofaste tjenere, og Jehova vil holde fast i mig med sin højre hånd.” – Esajas 41:10