Gå direkte til indholdet

Søster Tatjana Zagulina og hendes mand Dmitrij

17. MARTS 2021
RUSLAND

Søster Tatjana Zagulina fra Birobidzjan risikerer at blive dømt

Søster Tatjana Zagulina fra Birobidzjan risikerer at blive dømt

UPDATE | Russisk domstol afviser appel

Den 16. september 2021 afviste den Jødiske Autonome regionaldomstol søster Tatjana Zagulinas appel. Hendes oprindelige dom står derfor ved magt. Hun skal ikke i fængsel på nuværende tidspunkt.

Den 31. marts 2021 kendte byretten i Birobidzjan i Den Jødiske Autonome Region søster Tatjana Zagulina skyldig og idømte hende en betinget fængselsdom på to og et halvt år.

Profil

Tatjana Zagulina

  • Født: 1984 (landsbyen Selektsionnaja, Transbajkalske Region)

  • Baggrund: Er uddannet modedesigner. Har arbejdet som negletekniker og syerske, primært med fokus på brudekjoler. Er glad for at spille volleyball og bordtennis, danse og strikke

    Har altid været fascineret af naturen og troet på at livet er blevet til ved en skabelse. Det fik hende til på et tidspunkt at sige ja til at studere Bibelen med Jehovas Vidner. Blev døbt i 2010 og giftede sig med Dmitrij i 2012

Sagen

Den 17. maj 2018 ransagede 150 betjente fra den russiske efterretningstjeneste 22 hjem der tilhørte Jehovas Vidner. Operationen fik kodenavnet “Dommedag”. Siden da er der blevet lagt sag an mod 22 brødre og søstre i regionen. Den 6. februar 2020 blev seks af vores søstre, deriblandt Tatjana, anklaget for “ekstremistisk” aktivitet.

Sagen mod Tatjana blev indledt den 17. september 2020. Mens hun venter på sin domsafsigelse, har myndighederne forbudt hende at rejse uden for regionen, og de har spærret hendes bankkonti.

Tatjana siger at bøn og gode åndelige rutiner hjælper hende til at holde ud og blive ved med at forkynde og forsvare sin tro. Hun siger: “Da det pludselig bankede hårdt på døren, blev jeg bange, men så skyndte jeg mig at bede en bøn, og med det samme kunne jeg mærke roen.”

Mens hendes hjem blev ransaget, sagde hun til en af betjentene at hendes tro var blevet endnu stærkere den dag. Da han spurgte hende hvorfor, svarede hun at hun følte at hun var med til at opfylde Jesus’ ord i Johannes 15:20, hvor der står: “En træl er ikke større end sin herre. Hvis de har forfulgt mig, vil de også forfølge jer.” Hun tilføjer: “Så sagde en af de andre betjente: ‘De ord får mig til at føle at jeg er ligesom dem der slog Jesus ihjel.’ I det øjeblik var det ikke kun min tro der blev styrket, men jeg følte også en indre fred og glæde. Jeg kunne mærke at Jehova hjalp mig.” Da høringen begyndte, skræmte hele situationen hende. Men efter at have bedt Gud om at give hende mod, siger hun: “Nu er jeg ikke længere bange, men tør sige noget!”

Vi takker Jehova for at han støtter og velsigner det ‘trofaste arbejde, kærlige slid og den udholdenhed’ vores elskede brødre og søstre i Rusland viser. – 1. Thessaloniker 1:2, 3.