Bror Oleg Danilov og Vladimir Ermolajev, jun., er bare to af de mange Jehovas Vidner i Rusland i dag der klarer at holde modet oppe selvom de bliver forfulgt. De to modige brødre fortæller at den åndelige arv de har med sig, virkelig hjælper dem til at vise tro og mod.

Olegs bedsteforældre Fjodor og Jekaterina Rigel blev Jehovas Vidner i 1958. Da staten begyndte at forfølge Jehovas Vidner systematisk, ransagede betjente Rigels hjem, de beslaglagde deres ejendom og idømte Fjodor en bøde. Men det lod Fjodor sig ikke skræmme af, og han holdt fast ved familiens åndelige rutiner.

Fjodor og Jekaterinas børn, Alfred og Ella (der senere blev mor til Oleg), blev mobbet og forfulgt mens de voksede op. Men de var også stærke i troen. Da Alfred senere blev indkaldt til militærtjeneste, nægtede han, og det førte til at han fik tre år i fængsel.

Ligesom sin morbror, Alfred, er Oleg Danilov blevet idømt en fængselsstraf på tre år på grund af sin tro. Og han har siddet i fængsel siden marts 2021. I fængslet er han adskilt fra sin kone, Natalija, og deres to sønner, Ilja og Nikita. Men hele Danilov-familien er overbevist om at Jehova vil være med dem og hjælpe dem til at holde ud, ligesom han var med Olegs bedsteforældre og hans morbror.

Oleg siger: “Jeg tænker tit på hvordan mine slægtninge og andre i Sovjetunionen klarede at holde ud og samtidig bevare glæden. For mig er det et helt klart bevis på at Jehovas stærke ånd var med dem. Og jeg er sikker på at jeg og min familie også vil kunne holde ud og bevare glæden.”

Vladimir jun.’s bedstemor Anna Ermolajeva lærte sandheden at kende i 1953 i landsbyen Serebrovo i Irkutsk-regionen. Anna var det første Jehovas Vidne der blev døbt i landsbyen. Hun mødte meget modstand på grund af sin tro, både fra de andre i landsbyen og fra sin egen mor, der helt slog hånden af hende.

Da myndighederne fandt ud af at Anna forkyndte, beskyldte de hende for at være til fare for sin egen søn, Vladimir, sen., og truede med at fjerne ham.

Brødrene og søstrene i Annas menighed skrev et brev om hvor god en mor Anna var. En bror fra menigheden rejste til Moskva med brevet og afleverede det til den daværende leder, Nikita Khrusjtjov. Forbavsende nok besluttede Khrusjtjov at man skulle se nærmere på sagen, og det endte med at Anna blev renset for alle anklager og kunne beholde sin søn.

Anna havde også en datter, der hed Nadesjda. I 1970 kom hun akut på sygehuset på grund af mavesmerter. Men lægerne nåede ikke at stille den rigtige diagnose før de opererede hende. De forsøgte at presse hende til at tage imod blod, men både Anna og Nadesjda nægtede at gå på kompromis med deres tro. Lægerne var ligeglade med deres ønsker og gav Nadesjda en blodtransfusion med en forkert blodtype. Sørgeligt nok døde hun kort tid efter. For at skjule fadæsen hang de lokale myndigheder Anna ud i en af de store aviser og anklagede hende for at have “ofret sit barn”.

Det tragiske dødsfald havde en uventet virkning på Annas mand, Valentin. Han havde altid syntes det var i orden at Anna underviste deres børn i Bibelen, men det havde aldrig interesseret ham. Men da han nu så hvordan brødrene og søstrene i Annas menighed støttede familien, fik han selv lyst til at undersøge Bibelen nærmere og blev et Jehovas Vidne.

Anna og Valentin opdragede deres søn Vladimir, sen., så han kom til at elske sandheden fra Bibelen. Da han blev voksen, giftede han sig med en trofast søster der hed Ljubov. De fik en søn der hed Vladimir, jun., og ham opdragede de også til at elske Gud og sandhederne fra Bibelen.

I februar 2020 ransagede betjente det hus hvor Vladimir, jun., og hans kone, Valerija, bor. Vladimir, jun., blev arresteret, sat i varetægtsfængsel og derefter sat i husarrest i næsten to måneder. Nu venter han på at domstolen skal afgøre om han er skyldig i at organisere aktiviteter for en forbudt religiøs organisation. Hvis han bliver kendt skyldig, risikerer han op til 15 års fængsel. Men i stedet for at dvæle ved hvilken straf han risikerer, tænker han på hvordan hans egne forældre og bedsteforældre forblev trofaste under prøvelser.

“Det er en stor ære at blive udsat for lidelser på grund af vores Fars navn,” siger Vladimir, jun. “Mine forældre og bedsteforældre udholdt svære tider og forblev trofaste. Jeg er sikker på at jeg kan gøre det samme.”

Der er mange Jehovas Vidner i Rusland der, ligesom Oleg og Vladimir, jun., er taknemmelige for den trofasthed tidligere generationer har vist. Og vi vil alle sammen tænke på vores trofaste venner før i tiden og på hvordan de der nu bliver forfulgt, også viser trofasthed. Vi er fast besluttet på at ‘efterligne deres tro’. – Hebræerne 13:7.