26. JULI 2022 | OPDATERET 6. DECEMBER 2023
RUSLAND
UPDATE – BRØDRE OG EN SØSTER DØMT | Jehova giver vores brødre styrke til at klare uretfærdig fængsling
Den 5. december 2023 afsagde byretten i Surgut i den Khanti-Mansijske Autonome Kreds, Jugra, dom i sagen mod 17 brødre og en søster. Bror Jevgenij Fedin, bror Artur Severintjik og bror Timofej Sjukov var blandt de tiltalte. De 17 brødre blev idømt betingede fængselsdomme på mellem seks år og tre måneder og syv år. Søsteren blev idømt en betinget fængselsdom på tre år og tre måneder. Ingen af dem skal i fængsel på nuværende tidspunkt.
Tidslinje
15. februar 2019
Betjente ransager adskillige hjem tilhørende Jehovas Vidner i Surgut og nogle omkringliggende byer. Syv brødre oplyser at de er blevet tortureret under afhøringerne. Tre brødre, deriblandt Jevgenij Fedin og Artur Severintjik, varetægtsfængsles
7. marts 2019
En appeldomstol afgør at Artur skal løslades efter 21 dage
11. april 2019
Jevgenij bliver løsladt fra varetægtsfængslet efter næsten to måneder. Retten pålægger ham rejserestriktioner og begrænser hans muligheder for at kommunikere med andre og bruge internettet
16. januar 2020
En dommer beslutter at bror Timofej Sjukov skal henvende sig på et psykiatrisk hospital og blive undersøgt. Begrundelsen er at han nægtede at svare på visse spørgsmål under en afhøring, hvilket ellers er en ret der er beskyttet af den russiske grundlovs paragraf 51. Timofej appellerede afgørelsen
5. februar 2020
Politiet anholder Timofej da han forlader retsbygningen. Selvom hans appel stadig er under behandling, kører betjentene ham til et psykiatrisk hospital i Jekaterinburg, der ligger omkring 1.200 kilometer væk, og der bliver han i 14 dage
5. marts 2020
En appeldomstol afgør at tilbageholdelsen af Timofej var i strid med loven
19. oktober 2021
Appeldomstolen beslutter at Timofej skal have erstatning for den ulovlige tilbageholdelse
12. november 2021
Under et indledende retsmøde fremholder brødrenes forsvarsadvokater beviser på at myndighedspersoner har handlet ulovligt og uetisk, blandt andet ved at bruge tortur, fabrikerede beviser og forudindtagede eksperter. De tiltalte anmoder retten om at lade sagen gå tilbage til anklagemyndigheden
15. november 2021
En dommer anerkender at visse dele af efterforskningen var i strid med loven, men afviser at lade sagen gå tilbage til anklagemyndigheden
Profiler
Vi har fuld tillid til at Jehova fortsat vil være med Jevgenij, Artur og Timofej og alle andre brødre og søstre som bliver forfulgt men alligevel ‘holder deres blik rettet mod de usynlige ting’. – 2. Korinther 4:17, 18.