8. APRIL 2024 | OPDATERET 1. JULI 2024
RUSLAND
UPDATE: FÆNGSELSSTRAFFE | Omfavnet af Jehovas kærlighed under varetægtsfængsling
Den 26. juni 2024 kendte Novotjerkassk Byret i Rostov-regionen søster Ljubov Galitsyna, bror Garegin Khatjaturjan og bror Gevorg Jeritsjan skyldige. Ljubov fik en fængselsstraf på to år og tre måneder, men hendes straf bliver betragtet som afsonet på grund af den tid hun har siddet varetægtsfængslet. Hun skal derfor ikke i fængsel. Garegin og Gevorg fik straffe på henholdsvis seks år og seks måneder og seks år og to måneder. Begge brødre skal fortsat sidde fængslet.
Profiler
Vi har tillid til at selvom vores modstandere er ude på at skade os, vil Jehova blive ved med at velsigne sine loyale tjenere og “vende det til noget godt”. – 1. Mosebog 50:20.
Tidslinje
11. august 2022
Der bliver indledt en efterforskning af Ljubov, Garegin og Gevorg. Deres hjem ransages. Garegin og Gevorg bliver anholdt.
12. august 2022
Garegin og Gevorg bliver overført til varetægtsfængsel.
16. august 2022
Ljubov bliver anholdt.
17. august 2022
Ljubov bliver overført til varetægtsfængsel.
20. september 2023
Retssagen begynder.
25. december 2023
Ljubov løslades fra varetægtsfængslet og sættes i husarrest.