Gå direkte til indholdet

Bror Sergej Rajman og hans kone, Valerija

7. SEPTEMBER 2020
RUSLAND

Ungt ægtepar i Rusland risikerer fængsling

Ungt ægtepar i Rusland risikerer fængsling

Domsafsigelse

Den 16. september 2020 a vil Sverdlovskij Distriktsdomstol i byen Kostroma afsige dom i sagen mod bror Sergej Rajman og hans kone, Valerija. De risikerer begge en syv års betinget fængselsdom.

Profiler

Sergej Rajman

  • Født: 1996 (i Kinesjma, Ivanovo-regionen)

  • Baggrund: Studerede byggeri på en teknisk skole og blev indretningsarkitekt. Hans bedstemor lærte ham at elske og have respekt for Bibelen. Giftede sig med Valerija i 2015. Kan godt lide at lave mad og at stå på ski.

Valerija Rajman

  • Født: 1993 (i Sjarija, Kostroma-regionen)

  • Baggrund: Hendes far døde da hun var ti år gammel. Hendes mor lærte hende om Jehova. Er uddannet frisør.

Sagen

En tidlig morgen den 25. juli 2018 brød specialstyrker ved hjælp af koben ind i bror og søster Rajmans hjem. Betjentene arresterede ægteparret. Søster Rajman blev varetægtsfængslet i to dage. Bror Rajman tilbragte 59 dage i isolation. Myndighederne har begrænset parrets mulighed for at have kontakt med andre Jehovas Vidner, og de må heller ikke forlade deres hjem om aftenen. Den svære situation har påvirket deres helbred både fysisk og følelsesmæssigt.

Mens det unge ægtepar venter på deres dom, beder vi til at de må bevare modet og være stærke, og vi har tillid til at Jehova altid vil være med dem. – Josva 1:9.

a Datoen kan blive ændret