Gå direkte til indholdet

Bror Vasilij Melesjko bliver løsladt og genforenet med sin hustru, Soja, og deres søn. Lille billede: Vasilij og Soja

16. JULI 2024
RUSLAND

Vasilij Melesjko løsladt fra russisk fængsel

Vasilij Melesjko løsladt fra russisk fængsel

Den 12. juli 2024 blev bror Vasilij Melesjko løsladt fra fængsel. Tilbage i 2021 blev han kendt skyldig og fik en dom på tre års fængsel.

Imens Vasilij afsonede sin straf, blev han rykket til mindst syv forskellige fængsler. En af gangene fik Soja, Vasilijs hustru, ikke noget at vide om hvor han var henne, i over en måned. Det gjorde hende meget bekymret, især fordi Vasilij kæmper med forskellige helbredsproblemer.

Soja forklarer hvad der hjalp hende og Vasilij til at klare at være væk fra hinanden i så lang tid: “Vi tænkte over hvor meget det ville glæde Satan hvis vi lod vores omstændigheder svække vores forhold til hinanden og til Jehova.” Soja fortæller videre: “Med det i tanke gjorde vi alt hvad vi kunne, for at bevare vores stærke forhold til hinanden og holde os nær til Jehova. Vasilij sendte mig breve der forsikrede mig om hvor meget han elsker mig, og han gjorde også alt hvad han kunne, for at dele tanker med mig der kunne styrke mig åndeligt.”

Vi er meget taknemmelige over at Vasilij nu kan være sammen med Soja og deres kære familie og venner igen. Lad os blive ved med at bede for vores brødre og søstre der sidder fængslet, og have fuld tillid til at Jehova vil hjælpe os og holde os oppe gennem alle vores prøvelser. – Salme 55:22.